(21.4.2015) Vi fortsætter idag med vor nyligen påbegyndte reportage fra magasinet med små forårsoplevelser. Sidste lørdag lå der her på McDonalds Frederiksberg gratis BT’er, og vi vil derfor benytte anledningen til at se på nogle af de små nyheder i lørdagens avis.

Den store historie på forsiden er vistnok ingen egentlig nyhed? “Så meget ødelægger din smartphone”. Eksperterne advarer: Den stjæler dit nærvær.

Det forekommer sandsynligt. Jeg har mere end een gang været bekymret over en forældre med et lille barn i barnevognen, som i stedet for at øjenkontakte med barnet øjenkontaktede med smartphonen. Næppe sundt for barnets udvikling?

Også på forsiden: “Bircow klar til tæsk på Borgen”. Kan jeg ikke kommentere, da jeg ingen anelse har om hvem velbemeldte flotte blondine Bircow er.

På side 4 hedder det: “Tilbudt plads hos de kristelige. Kristendemokraterne bejler til Klaus Riskær.” “Formand: Han bidrager ikke med noget”.

De to parter har vistnok et fælles problem: De kan ikke komme i Folketinget? Måske skulle K.R. bevæbne sig med en smule tålmodighed? Og måske skulle Kristendemokraterne ændre det lattervækkende navn tilbage til Kristeligt Folkeparti? Begge tiltag kan næppe være prohibitivt kapitalkrævende?

Vi springer over den forøvrigt vistnok usædvanligt kompetente og redelige chefredaktørs side, debatsiden. Der må vi sikkert finde de store og kloge ord, og vi kigger jo idag efter de små ting.

På side 7 skriver Søs Marie Serup om et SF udspil om bl.a. Finansskat. Den “forhadte finansskat” hedder det samt “Det er klassisk marxistisk tænkning, at man skal flytte skat væk fra arbejde og over på kapital”.

Nuvel, jeg har nu i temmelig mange år aldrig kunnet forstå, at det skulle være så forfærdentlig samfundsskadeligt at momse eller på anden måde beskatte handel med valuta samt låne- og gældsbeviser af enhver art, herunder aktier, obligationer, CDS’er osv, osv. Det forlyder jo dog, at f.eks. Goldman-Sachs i år ubetaler i gennemsnit omregnet ca. 2,5 mio kr pr. medarbejder i gage. Altså i gennemsnit og så vidt jeg husker.

Hvorfor skulle det altså være så forargerligt at beskatte de tusindvis af milliarder af kroner “sloshing around” i den globale finansverden DAGLIGT. I øvrigt et tiltag, som selveste George Soros for mere end et årti siden offentligt har plæderet for (jf. et ca. 5 år gammelt indlæg på min nu desværre spærrede blog imma.smartlog.dk).

(Den ærede læser kan for øvrigt se forskellen på en akceptabel (d.v.s. temmelig ufarlig for magtmisbrugerne) og en satirisk blog, ved at klikke på f.eks. http://www.kire.smartlog.dk og min nu blokerede http://www.imma.smartlog.dk. Man skriver her i det 21. århundrede åbenbart ikke ustraffet en satire omkring Danmarks regering, især ikke når man (på smartlog!) kunne komme op på og over 1000 hits om dagen!).

Terrorsagen på side 8 vil jeg helst ikke kommentere idag, da de fleste tilsyneladende deponerer hjernen i garderoben, blot ORDET terror kommer op.

Side 10 er der mere om SF-skatteudspillet. Den nye SF-formand bliver portrætteret. Synd at hun, så vidt jeg umiddelbart kan se, virker temmelig intellektuel og måske derfor ingen påfaldende vælgertække har, – men måske tar jeg fejl?

Nederst side 12 er religionshistorikeren Herbener repræsenteret ved et citat. Man kan vistnok let få det indtryk, at velbemeldte hr. Herbener ikke er nogen varm tilhænger af traditionel dansk kultur?

Side 17 omtales den famøse sag med kronprinsens brokørsel under stormen, med samt hans livvagt. Det er en sag, som en kritisk iagttager vist skal slå temmelig mange krøller på hjernen for at finde mindste hoved og hale i.

For hvordan kan man retslig forfølge en livvagt for loyalt at passe sit arbejde? Kan der tænkeligt stikke andre mindre fine motiver under? Er det en politisk sag?

Man kunne måske f.eks. notere sig, at man i og med at anklage livvagten samtidig ydmyger kronprinsen, – hvem nogle politikere måske synes er lidt for populær i befolkningen?

Man bør måske tillige notere sig, at livvagten er fra Vestjylland og gift med en fremadstormende venstre-politiker, ligeledes fra Vestjylland. Pengemændene d’Outre-Mer og disses “rogue elements” i politik og embedsværk kan vistnok som udgangspunkt ikke lide Vestjyderne og deres ofte lidt mere gammeldags værdier?

Kunne der tillige være tale om et udslag af magtkamp mellem på den ene side rogue elements, som primært er loyale mod oversøiske pengemagter, og på den anden side ansvarlige medarbejdere? Sådanne rogue elements findes med sikkerhed såvel på borgen (måske blandt regeringens spindoktorer, visse politikere, samt embedsværket? – herunder naturligvis også i PET), som andre steder.

Er der tænkeligt tale om en PET-intern magtkamp? Den pågældende livvagt giver efter pressebilleder indtryk af at være velafbalanceret og redelig, og altså utvivlsomt loyal overfor kronprinsen.

Kan der altså være tale om et forsøg på at fjerne en ubetinget loyal livvagt fra kronprinsen til fordel for et af disse “rogue elements”. Måtte i så fald ses som den første spæde planlægning af et false-flag attentat mod kongehuset, – ville være en typisk Mossad op.!

Konklusion: Går man ikke ned under overfladen for at søge en forklaring dér, så virker justitsvæsenets anklage mod livvagten umiddelbart fuldkommen absurd!

Side 18 er der en stor artikel om dronningens fødselsdag. Jeg tilstår gerne at jeg fulgte temmelig meget af festdagen på fjerneren. Og som sædvanligt blev jeg irriteret over, at vi almindelige vandbærere ikke må få at vide, hvem de forskellige topfolk er, man ser defilere forbi kameraerne.

Altså: Hvad hedder de, og hvad laver de? Er det ikke i virkeligheden næsten det eneste, som de mere nøgterne af the rabble in the streets kunne have et faktuelt udbytte af at erfare fra disse timelange udsendelser? Man kender jo dog mange af topnavnene, men man – d.v.s. jeg – har i almindelighed aldrig set deres kontrafej og kropssprog, som nok ofte udsiger mere om personen end navnet alene?

Side 22-23 omtales Landbrugsminister Dan Jørgensens månedlange funktion som brugsforeningsuddeler i Hjallese på Fyn. Forekommer at være sjov idé, bravo!

(Nåe ja, pardon, nu hedder det jo ikke mere Landbrugsminister men vistnok Fødevare-Spise-Ned-I-Maven-Minister – eller sådan noget?).

Vi slutter med en vigtig meddelelse fra side 24: “Verdens mest magtfulde – Rapperen Kanye West er kåret til det menneske i verden, hvis gøren og laden vejer allertungest”. Hvor vigtig denne oplysning i virkeligheden er kan jeg dog desværre ikke udtale mig om, da jeg med sikkerhed aldrig har hørt velbemeldte VVIP’s navn før.

Men slut på lørdagens petty news, og tak til BT og McDonalds Frederiksberg for avis, husly og kaffe.

(fortsættes)

Posteres tillige på blocnotesimma.wordpress.com

Følg evt. også www.twitter.com/gamleboeger

(19.april.2015) Vi vil for idag glemme de store ting – og med store ting mener jeg lige nu de vistnok mest iøjnefaldende potentielle extinctions events: Ukraine, Fukushima og The Large Hadron Collider – og se lidt på nogle af forårets små oplevelser.

Jeg vil blot, af hensyn til almenhedens tilsyneladende grænseløse uvidenhed i disse dele fremhæve, at såfremt LHC som forventet køres op i det røde felt engang i juli md. dette år, ja så vil det i henhold til Luis Sancho fra cerntruth.wordpress.com, med omved 80% sandsynlighed blive det sidste (danske) forår I VORT SOLSYSTEM (jf. https://blocnotesimma.wordpress.com/2015/01/13/stella-nova-menneskehedens-farligste-terroristvaben-nogensinde/ ).

Og som jeg bemærkede til den elskværdige fotohandler inde hos FOTO/C i fredags – skal vi alligevel snart omkomme i en atomkrig (el.lign), så kan vi jo lige så vel forsøge at ha det lidt sjovt så længe (a blank stare – stakkels menneskebørn!). Anledningen var et (d.v.s. endnu et) af mine overgreb på min sparegris i anledning af et efter min smag interessant tilbud på en godt brugt og let defekt Leica M.4-P analogkamera.

Jeg er faktisk ikke helt klar over årgangen for dette kamerahus. Men modellen må være kommet lige efter M.5 kameraet, altså vistnok således i rækkefølgen: M.3 (1954) – M.2 – M.4 (1968?) – M.5 – M.4-2 – M.4-P. Mon ikke det placerer den lige omkring 1980?

M.4-P er interessant primært af følgende grunde: Det er den første Leica med rammesøger til 28mm og 75mm foruden de sædvanlige 35mm, 50mm, og 90mm. Endvidere siges M.4-P at være væsentlig bedre bygget end forgængeren M.4-2, som efter det oplyste skal være sjusket konstrueret.

Mange Leica-fans kunne ikke lide den anden forgænger, M.5 kameraet, på grund af dens størrelse og mere kantede facon, omend M.5 havde indbygget og koblet lysmåler, noget M.4-P desværre ikke har. Derimod har den motor-kobling, hvilket for øvrigt er wurst for mit vedkommende.

Det her omhandlede eksemplar var og er som sagt godt brugt og let defekt. “Godt brugt” betyder i dette tilfælde med skrammer og nogle mindre buler. Og “let defekt” betyder at det ene af fingergrebene forrest på kameraet mangler. Det drejer sig om den såkaldte rammevælger, hvormed man kan dreje en anden lysramme ind i søgeren, end den ramme som den aktuelt monterede optik automatisk vælger. Altså en for vistnok mange i praksis uvæsentlig funktionsforringelse.

Men alle Leica-reparationer er sikkert nærmest prohibitivt dyre, og den pågældende fotohandler valgte at sælge kameraet til en stærkt nedsat pris.

Butiksprisen for et rigtig pænt og veholdt M.4-P kamerahus ser ud til at være omtrent 5000 kr, og da min regning lyder på 1500 kr må der vel siges at være tale om et godtkøb, for så vidt kameraet måtte være funktionsmæssig nogenlunde i orden, hvilket umiddelbart synes at være tilfældet.

Både de korte og lange lukkertider ser ud til at køre rimeligt godt, ligesom søger og afstandsmåler synes at være ok. Dog er der en ganske let belægning (tåge) i det store søgervindue, troligt uden nævneværdig betydning.

Afstandsmåleren måtte efterjusteres ganske lidt, hvilket man med nogen forsigtighed godt kan gøre selv ved hjælp af en alm. skruetrækker, en lup og en lille matskive over filmåbningen. Den passer nu perfekt med mit på nuv. tidspunkit forhåndenværende eneste nogenlunde moderne normalobjektiv til Leica. Nærmere bestemt en Russisk/Ukrainsk Industar-61 52mm bl. 2,8. Det er utvivlsomt en 4-linset såkaldt Tessar-type.

Objektivet har jeg lånt fra et ligeledes Russisk/Ukrainsk kamera af mærket FED, købt af selvsamme fotohandler i fjor. Kamerahuset har en gravering på russisk, som jeg desværre ikke kan læse. (Men efter det af fotohandleren oplyste skal kameraet have tilhørt et medlem af den russiske Romanov-familie!). Objektivets monteringsgevind er 39x1mm- altså “Leica-gevind” – og kan monterets i M.4-P-husets bajonetfatning ved hjælp af en egnet overgangsring.

Der sidder nu en Agfa APX-100 sort-hvid film (rated som 160 ISO for fremkaldelse i Agfa Refinal el. lign. (Kodak D.76 el. Ilford Microphen)) i kameraet og venter på inspiration og magsvejr. Mit forstørrelsesapparat er for længst stillet op og klar til brug i køkkenet, ligesom Keld har hjulpet med at fremstille en let på-og-afmonterbar mørkelægning til køkkenvinduet.

I lørdag var det fint fotovejr, men jeg kom for skade at besøge nogle af byens loppemarkeder, som netop nu skyder op som paddehatte i en fugtig underskov.

På Lygtens loppemarked fandt jeg en lader til et ældre Mac G 4 bærbar, pris 30 kr. Langs muren til Assistens Kirkegård fandt jeg ingenting. På Frederiksberg loppemarked bag rådhuset fandt jeg et SD hukommelseskort på 2 GB for 20 kr, samt 2 Novoflex adapterringe for tilsammen 10 kr.

Hos Svalerne på Nattergalevej talte jeg med Jørgen A. Det var før han havde totalhavareret sin PC! Idag søndag middag besøgte han mig her i lejligheden, og det var efter havariet! Så vi forsøgte at lægge råd om, hvem han kunne konsultere i dén anledning.

I Paludan’s bogkasser i Fiolstræde fandt jeg for 10 kr bogen “An Introduction to Digital Image Processing” af Wayne Niblack. Forf. var gæsteprofessor på DTU i 1984-85, og da bogen er udgivt hos Strandberg i Birkerød i 1985 må den vel være udarbejdet under hans ophold i Lyngby?

Forresten er Danmark vistnok endnu globalt førende indenfor digitale bagstykker til mellemformatkameraer, navne som Hasselblad, PhaseOne, Fujifilm, Leaf (tidligere Israelsk), m.m. Forresten er bogen tænkt som en lille gave til Keld, der vistnok er ligeså skrap til Fourier-analyse (som bogen synes fuld af) som han er til at fotografere analogt.

(fortsættes)

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com

Følg evt. tillige www.twitter.com/gamleboeger

(22.febr.2015) Tirsdag i sidste uge afleverede to ihærdige og meget hjælpsomme flyttefolk fra Frederiksholms mit habengut her i min gamle, nu byfornyede lejlighed på Nitivej. De to elskværdige unge mennesker sled bravt med at bringe 14 af mine bogreoler op i lejligheden og så nogenlunde på deres gamle plads. Men de slap dog for at slås med 6 temmelig tunge og uhåndterlige, hvidlak Ikea-reoler (á 40-50 kg), som jeg nødigt vil have op i lejligheden igen.

Og således foranlediget mente jeg det på sin plads at fejre afslutningen på hartad to års kaos og bo-i-en-papkasse med en lille tur ned gennem Fiolstræde. Det er i skrivende stund blevet til et par store poser, mest af 20-25 kroners bøger. Men dog også incl. et par lidt dyrere fra det netop startede udsalg i Helligåndshuset. Her er nogle af fundene, Fiolstræde først:

1. ETYMOLOGIE DER NEUHOCHDEUTSCHEN SPRACHE. Af Konrad Duden. München 1893, Oskar Beck, 272 s. Rimeligt veholdt priv. halvlæder.

Bogen er inddelt i tre afsnit. Først to systematiske afsnit om orddannelsen, dels omhandlende fonetikken, dels en logisk-begrebslig del. Tredje afsnit er den engentlige, alfabetisk ordnede etymologiske ordbog. Denne del har et blankt blad for notater indsat for hvert blad ordbogstekst.

Det er altså en lidt anderledes etymologisk ordbog, og selve ordbogen udmærker sig – udover de aldersbetingede mangler og usikkerheder – ved også i vid udstrækning at medtage fremmedord. Et par eksempler:

NIBELUNG – m., mhd. Nibelunc, ahd. Nibilunc u. Nibulunc; eigtl. ein Patronymikum, also “Kind des Nebels” (d.v.s. Nebel-unge el. Taage-unge?).

PALME – f., mhd. palme, ahd. palma; v. lat. palma, eigtl. flache Hand, dann Palmzweig, wegen der Ähnlichkeit mit der flachen Hand, dann Palmbaum.

KIRMES – f., mhd. kirmësse; eigtl. Messe zur Kirchweih. (vel vor kyndelmisse?).

KANONE – f., aus ital. cannone, welches Verstärkungsform zu canna Rohr ist, also eigtl. grosses, dickes Rohr.

KAMPF – m., mhd. ebenso, ahd. champf; die früher (von Grimm, Weigand, Heyne) angenommene Entlehnung aus lat. campus (Martius) ist wohl aufzugeben. Vgl. Hildebrand in G.W.B. u. Kluge; das Wort ist german. Ursprungs, u. Grundbedeutung ist Eifer, Wetteifer.

KAISER – m., mhd. keiser, ahd. keisar; aus lat. Caesar; Kaiser ist das älteste aus dem Lat. stammende Lehnwort.

HAUBITZE – f., erst nhd.; aus böhm. haufnice “Steinschleuder”. (De fleste journalister kender nu – så vidt jeg ved – ikke forskel på en haubitz (krumbaneskyts) og en (fladbane) kanon. Men det er jo også henved 50 år siden artilleriet skød øvelsesskydninger med skarpt med 105 mm haub. på Amager, mindre end 10 km fra Rådhuspladsen. Man skød forresten i retning ind mod byen, samt hen over hovedet på observatørerne!).

GURKE – f., erst nhd., früher Agurke, ndl. Dimin. agurkje kleine Gurke, entlehnt aus poln. ogorek, böhm. okurka, welches man auf spätgriech. zurückführt, das seinerseits wieder von pers. ankhara abgeleitet wird.

Trods sin alder og beskedne omfang er bogen altså ingenlunde uden interesse, en morsom bog for en tyver.

2. DAS EUROPÄISCHE MITTELALTER – band 7: Von der Völkerwanderung bis zu den Kreuzzügen. Af Alexander von Gleichen-Russwurm. Gutenberg-Verlag Christensen & Co, Hamburg (u.å. men vist ca. 1915?). 472 s., rigt ill. Org. helshirt.

Endnu en pæn og sikkert interessant bog for ca. en tyver. Side 303 skriver forf., (der så vidt jeg husker er en efterkommer af digteren Schiller?) i forb. med omtale af Johannes Tzimiskes og Caligula bl.a.:

“Caligulas grausiger Wunsch: “Wenn doch das menschliche Geschlecht nur EINEN Kopf hätte!” ist ein scheusslicher Einfall, der uns die moralische Krankheit eines Herrschers enthüllt, dessen Allmacht durch nichts beschränkt ist, weder durch staatliche Einrichtungen, noch durch die öffentliche Meinung oder durch politische Besorgnisse oder Pflichten, noch auch durch die furcht vor göttlicher Strafe. Die Cäsaren haben den Verstand verloren, weil sie zu hoch über der Menschheit schwebten und dort einsam schwebten, weil sie sich niemand gegenüber verantwortlich fühlten …”

Men er det forresten ikke netop det, som såvel magthavere (på den ene side) som the sheeple (på den anden side) forudsættes hver for sig at have netop nu: Eet hoved?

3. KULTURGESCHICHTE DER NEUZEIT. Af Egon Friedell, 3 bind, C.H.Beck’sche München, 1927/1954. Indb. i 3 pæne og meget velholdte org. vorlagsbind i helshirting.

Dette er mit andet sæt af Friedels kulturhistorie på tysk i 3 bind. Men denne nyere er mere håndterlig end mit første eksemplar. Tillige ejer jeg nu 2 eksemplarer af samme værk trykt på india paper og indbundet i eet håndterligt bind, en af mine favorit rejselekturer. Fint køb til 20 kr pr bog.

(Jeg burde måske give en smagsprøve, men foretrækker at vente til en dansk oversættelse dukker op af kasserne).

4. KORTFATTET DANSK HAANDBOG I DE VIGTIGSTE AF AFRIKAS SPROG. Af P.Thott-Hansen. Kh, Bianco Lunos Bogtr. 1969, 532 s. indb.

Det er en imponerende viden om eksotiske, afrikanske sprog, som forf. lægger for dagen. Udover den egentlige sprogkundskab findes en mængde kulturhistoriske oplysninger i værket, og som eksempel gengiver jeg første stykke af kap. 8b “Lidt om Mandingosprogets Bambaradialekt” (s. 348):

“Det er allerede ovf. omtalt, hvorledes Mandigofolkets rige Mali (der maaske var arvtager til det historiske Ghana) i middelalderen under muhammedanske herskere havde en storhedstid, som ud over de arabiske annaler og rejseberetninger nu kun har sat sig spor i den store udbredelse af forholdsvis ensartede dialektformer, hvoraf de vigtigste nordlige (bl.a. Khassongke i Nordvest, Malinke og Bambara i midten og Dkula mod øst) alle hører til den efter begtegnelsen for talordet ti som Mande-tan (i modsætning til de forskellige Mande-fu ved sydkysten) betegnede, formentlig mindst 3 millioner tællende største gruppe, samt som et særligt Kultur-kuriosum i en nedarved skuespilkunst.

“Da Bambaradialekten fra Bamako ved den øvre Niger i vor tid er blevet kommandosprog for de under navn af Senegalskytter (tirailleurs senegalais) i begge verdenskrige af Frankrig anvendte afrikanske tropper, har denne sprogform derhos faaet stigende betydning som forstaaelsesmiddel langt ud over sit oprindelige omraade, og vi finder det derfor hensigtsmæssigt at give en kortfattet særskilt oversigt over Bambarasproget”.

Forfatterens kuriøst-arkaiske sætningsbygning behøver jeg næppe kommentere, men måske vil den være et problem for nogle moderne læsere, som ikke er opvokset med tysktimer.

5. HISTORISKE ANTEGNELSER TIL L. HOLBERGS LYSTSPIL. Ved E.C.Werlauff. 1. bind. Kh, 1838, 327 s. incl. et 10 sider langt register. Indb. i pænt samt. halvlæder.

Bogen omfatter så vidt jeg kan se kommentar til 15 lystspil, foruden indledning “Om den historiske betydning af Holbergs lystspil”, samt et tillæg.

Det er unægtelig “en sær fornøjelse” (for nu at blive i tidens stil, betyder jo “en særlig fornøjelse”) at vandre rundt i den belæste forfatters vidtløftige kommentarer. Her kun en lille smagsprøve, nærmere bestemt fodnote g. på side 221 (vedr. hellig- og sundhedskilder i kommentaren til lystspillet Kildereisen):

“En utrykt beskrivelse over Viborg-Stift angiver som forskel mellem de sjællandske og de, i antal færre, jydske sundhedskilder, at til hine (sjællandske) “både syge og sunde tager hen på visse hellige aftener og dage, som til et offentligt marked, hvor også holdes fal (til fals) al slags ædende og drikkende vare, men her (i Jylland) kommer ikkun de som have bræk eller svaghed”. Under 22.febr. 1645 fik en borger i Hillerød tilladelse at holde øl fal (til fals) i Reide- og Annise-Byer (sønden for Helenekilde beliggende), på den tid da folk besøgte denne kilde”.

—————-

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com
Følg evt. også http://www.twitter.com/gamleboeger