(15.marts.2016) I sidste indlæg nåede jeg at omtale fire 10-kroners bøger hjembragt fra Vangsgaards i mellemtiden afsluttede runde af det permanente Hollandske bogudsalg på Kultorvet her i Hovedstaden.

5. THE LONDON SCENE. FIVE ESSAYS BY VIRGINIA WOOLF. Random House, NewYork, 1975, 44 sider. Pænt indbundet i helshirting og med org. omslag.

Mange af de ærede læsere vil kende Virginia Woolf meget, meget bedre end jeg, der f.eks. aldrig har læst, eller blot læst i hendes romaner. Nogle få data: Hun levede 1882-1941, blev altså næppe 60 år gammel. Født i en velhavende, litteratur og kulturinteresseret London-familie og døbt Adeline Virginia Stephen (moderens navn oplyses karakteristisk nok ikke i den litteratur-håndbog jeg umiddelbart har konsulteret). Gift med Underhus-politikeren Leonard Woolf.

Hun skrev fiction i en “eksperimenterende og innovativ” stil, som det hedder, og som åndelig ballast nævnes bl.a. Bergson og Freud. Som tidligere nævnt læser jeg aldrig fiction, ial fald næppe siden jeg lagde de klassiske amerikanske detective-novels fra mig for flere årtier siden. Som eksempel kan passende nævnes Dashield Hammett’s THE GLASS KEY, som jeg netop idag har haft i hånden inde hos Vangsgaards på Kultorvet.

Denne magnifikke detektiv fortælling, som Hammett vistnok selv regnede for den bedste, overvejede jeg faktisk at læse igen. Men dels er dagens pris trods alt 45 kr, dels gav en smulle skimmen mig egentlig ikke lyst til at genopfriske bekendtskabet. Men jeg har også allerede bogen i indtil flere eksemplarer og læst den et antal gange. Det bør her nævnes, at den i sidste indlæg omtalte André Gide skal have sat stor pris på Hammett.

På indersiden af omslaget til THE LONDON SCENE læses: “These five sparkling essays on those aspects of London that have changed little since V.W. wrote them in the 1930s show Woolf at the top of her form, blending together in her own unique fashion solid information and imaginative flights of fancy, fact and poetry”.

De 5 essays hedder THE DOCKS OF LONDON, OXFORD STREET TIDE, GREAT MEN’S HOUSES, ABBEYS AND CATHEDRALS, THIS IS THE HOUSE OF COMMONS. Jeg har læst lidt af de fleste og tror at kunne anbefale OXFORD STREET TIDE samt især GREAT MENS’S HOUSES. Omtalen af The Docks of London samt St.Pauls m.m. synes umiddelbart at være måske lidt mindre væsentlige?

Ud fra mit endnu ganske vist meget overfladiske bekendtskab, synes jeg Adeline Virginia’s impressionistiske stil minder mig lidt om mine fotografvenners evne til ligesom med barnets uhildede øjne at se tingenes overflade, samt måske nok fornemme men ikke tale om det, som findes nede under overfladen.

Men denne marts dags fine forårsagtige vejr lokkede mig igen ind til jagtmarkerne omkr. Fiolstræde. Først forbi Photograficas rodekasse, hvor jeg erhvervede en ganske vist lidt miserabel ting; nærmere bestemt et pladekamera 9×12 cm fra omkr 1920, defekt og ikke helt komplet, til en pris af 50 kr.

Som type er der tale om et helt klassisk eksempel på et af de billigste kameraer af den velkendte type: Et klapkamera af træ betrukket med sort kunstlæder; samt med sort (kunst?)læderbælg, fortil monteret med en enkel centrallukker og et objektiv af billigere type. Bagtil er der et aftageligt matskivebagstykke til fokusering, som efter afmontering giver plads til en plade- eller rullefilms-kassette.

Trods en del rust samt et knækket matskiveglas kunne bagstykket lige akkurart afmonteres uden værktøj. Herefter konstateredes, at objektivglassene trods en hel del snavs udvendigt og indvendigt ser ud til at være ok. Men desværre er objektiv-lukkeren ikke helt intakt, idet nogle skruer samt udløsergrebet mangler. De fleste skruer m.m. ser dog ud til meget betænksomt at være gemt af vejen inde i bunden af kameraet, og måske kan kameraet med en vis indsats af knofedt m.m. bringes til at fungere igen.

Det kuriøse er, at man i så fald ville kunne tage de flotteste farvedias på 9×12 cm planfilm resp. på 6×9 cm rullefilm. Men da jeg allerede har flere kameraer af samme type i meget fin og brugbar stand var min tanke nærmest at bruge nyerhvervelsen som en lille gave til en af fotovennerne.

Flere gaver: Idag koster bøgerne hos Vangsgaard på Kultorvet 45 kr, og jeg købte trods en noget anstrengt økonomi en håndfuld, bl.a.:

6. MED BROBY I VENDSYSSEL OG HANHERREDERNE. I Serien Kunstvejviser fra forlaget Hamlet, 1978. 96 sider, rigt ill. Dette eksemplar i det org. helshirtings bind, og udvendigt og indvendigt praktisk taget som nyt.

Det er p.g.a. en forespørgsel fra min storesøster, som bor i HanHerrederne og som har fødselsdag i maj md., at jeg købte bogen, som for øvrigt vistnok rigeligt er en halvtredser værd.; Broby Johansen véd det meste og forstår at fortælle. Her et par smagsprøver fra Hannæs i Vester Hanherred: I omtalen af Johan Skjoldborgs fødehjem (i min egen fødeby Øsløs) hedder det bl.a.:

“I Skjoldborgmuseet er ikke meget at se. Faderens skomagerbord med spyttebakken under, nogle falmede fotografier og krøllede bøger… Da vi forlader det, spørger en besøgende, som trofast har fulgt hele omvisningen: “Hvem var han egentlig denne Skjoldborg, var han maler?”.

“De døde rider hurtigt. For min barndomsegns husmænd var Skjoldborgs Hannæs, hvad Mekka er for muhamedanerne.”

Og her et lille stykke fra omtalen af byen Frøstrup:

“Spøg til side, det er naturligvis Frej, den gamle frugtbarhedsgud, navnet er afledt af – nok ad en omvej over et mandsnavn – strup’navnene er sammensat med personnavne – men forbindelsen med guden for solskin, regn og grøde giver jo i al fald god mening til granitpikken i kirkens våbenhus” (d.v.s. Tømmerby kirke).

Bemeldte persons navn kunne jo så måske have været Frøst, jf. iøvrigt den i sidste indlæg omtalte Svend Trøsts Vej. Som det måske vil være nogle lokalhistorikere bekendt regner sagkyndige med, at Trøst er en læsefejl for Frøst; dels er navnet Trøst forresten helt ukendt og dels havde Niels Ebbesen nære slægtninge med slægtsnavnet Frøst (se evt. nærmere i f.eks. Personalhistorisk Tidsskrifts registerbind).

Man skal ikke forvente opklaring ved at konsultere relevante steder i sidste udg. af Biografisk Leksions 16 bind. Dér er Niels Ebbesen næsten helt ukendt, ial fald hævder forfatteren intet at vide om Niels Ebbesens slægt. Hvilket forekommer en smule anstrengt, da hans slægtsforhold har været forholdsvis velkendte i Personalhistorisk Tidsskrift i henved 100 år.

Frey-navnet staves nu Frost men udtales lokalt Frøst, forekommer endnu i Thy, men har tidligere måske været mere udbredt og i alle samfundslag (og i forbindelsen Frøst udtales ø’et naturligvis åbent og ikke lukket, som DR konsekvent bruger det om den velkendte, svenske clarinetist).

Endnu en fødselsdagsgave. Keld – en af mine begavede fotografvenner – bliver 75 i denne måned hvorfor jeg købte denne lille fotobog:

7. SEX, LØGN OG FOTOGRAFI. Tekster om kunst, fotografi, snapshots og virkelighed. Af Nette Sandbye og Erik Steffensen. Forlaget Politisk Revy (Rævens Sorte Bibliotek) 1995, 190 s. rill. Bogen er praktisk taget som ny, og har næppe været læst.

På omslagets bagside hedder det bl.a.: “I denne bog forsøger Mette Sandbye og Erik Steffensen i collage-form at befri fotografiet for nogle af de sociale og dokumentariske hæmninger, det har været tillagt i historien. I en række fotos, essays og en samtale får læseren belyst fotografiets poetiske dimensioner fra århundredeskiftet til i dag.

“Bogen indeholder fotos af bl.a. August Strindberg, Alvin Langdon Coburn, Alfred Stieglitz, Erik Steffensen, Christian Boltanski og Sophie Calle.

På side 14 gengives et foto af George Brandes af Alvin Langdon Coburn, som jeg aldrig før har set. Men upåtvivleligt et mesterværk.

Ligeledes på side 19 et fotografisk selvportræt af August Strindberg med 2 børn. Fotoet synes at bekræfte min tidligere ytrede formodning om den begavede mand – at Strindberg har Sameisk blod i årerne: De høje kindben, den spidse hage, de “alt-og-intet-seende” øjne. Forresten har jeg siden erfaret, at de Svenske sagkyndige regner hans Samiske afstamning som en kendsgerning.

Jeg håber at Keld ikke læser nærværende blogindlæg før fødselsdagen, samt at han måske vil have glæde af Erik Steffensens side 94 gengivne fotografi af en “Velo”; vistnok præcis den Velo som Keld længe ønskede sig?

——————————–

Følg mig tillige på www.twitter.com/gamleboeger

Cross-posted on www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com