(25.03.2016)En venlig sjæl har efterladt denne Langfredags BT her på McDonalds på Kgs.Nytorv, som jeg vil bladre lidt i over en kop kaffe.

Forsidens helt store overskrift er “HISTORISK BOLIGFEST – i hele landet”.

Inde i bladet hedder det bl.a.: “Det økonomiske opsving på boligmarkedet fortsætter, vurderer Nationalbanken”.

Hmm, kan man kalde en begyndende boligboble for et “økonomisk opsving” – så kan man måske også kalde 40 i feber for et helbredsmæssigt opsving?

På side 16 hedder det i lederen bl.a. “Boligfest er til gavn for alle. Det er Påske og tid til at bruge fridagene på at komme ud at se på sommer- og parcelhuse…”.

At en boligbogle skulle være til gavn for alle, synes nu at være en lidt dristig påstand. Hvad er en boligboble egentlig for noget og hvordan kommer den istand?

Nøglen er de store vestlige landes seddelpresser (nb. for nemheds skyld taler jeg her om seddeltrykkeri osv, selv om “penge” nu ikke så meget trykkes på papir som blot på en computers tastatur).

For en halv snes år siden, og især i forb. med børskrakket i 2008, blev det god tone at lade seddelpressen køre på højtryk dag og nat. Det primære formål var at hindre storbankerne i at gå ned, vistnok især som følge af en totalt uansvarlig, efter det oplyste ikke sjældent kriminelt uansvarlige udlånspolitik. Man var efterhånden begyndt på i meget stor stil at låne penge ud til Gud og hvermand, så at sige bare de kunne skrive deres navn under gældsbrevet, vel vidende, at en stor del af lånene aldrig ville kunne indfries.

Men – no problem – man havde heldigvis vennerne i the Fed, d.v.s. den amerikanske nationalbank The Federal Reserve – til at redde de uansvarlig ud af klemmen. The Fed er nemlig ingen statsejet nationalbank, men en privatbank ejer af nogle store inden- og udenlandske banker.

Så the Fed kom naturligvis vennerne – så at sige deres eget kød og blod – til hjælp og skabte – created out of thin air – nogle få tusind milliarder dollars, som reddede de fleste banker og forsikringsselskaber ud af klemmen.

Og det er vel altsammen meget godt? Ahem, Ja – jo. Man belønnede de pågældende bankers uansvarlige – i mange tilfælde totalt uansvarlige – udlånspolitik. Og man skabte “counterfeit matadorpenge” – hvormed menes pengesedler (eller tal på computerskærmen), som ingen virkelig værdi har i sig selv. Deres eneste værdi består i, at manden på gaden ikke kan kende forskel på de “gamle veletablerede” sedler og de nye counterfeit-money. De er jo helt ens.

De nye sedler får altså deres værdi fra tilliden til de gamle. Og såfremt man kreerer 10% flere sedler bliver de gamle sedler altså tilsvarende 10% mindre værd. Man stjæler kort og godt værdier fra befolkningens sparepenge i samme takt som man trykker nye sedler.

Denne værdioverførsel kommer sig især af, at handelsværdien af specielt jord og fast ejendom stiger i samme takt som seddelmængden forøges. Når man kan låne penge til 1% i stedet for 5% stiger kontant-handelsprisen jo nærmest eksplosivt. Og prisen på jord og fast ejendom indregnes ikke i pristallet, inflationen!

Dette forhold er nu nået så langt, at renten næsten er nul (i visse forbindelser taler man endog om negativ rente), og kontantpriserne ergo på vej ind i endnu en kæmpeboble. Resultat: Dine børn og børnebørn kan kun gøre sig håb om at bo i eget hus, såfremt de kan låne flere penge end de nogensinde vil kunne betale tilbage. De kommer altså reelt til at sidde til leje hos bankerne. Og selv med en rente på 1% vil rentebyrden – med samt ikke mindst de forskellige gebyrer som banker og kreditforeninger er nødt til at opfinde for at kunne overleve – være betragtelig.

Sådan kan det gå, når man akcepterer nogle store privatejede bankers ret til at printe counterfeit-matadorpenge ad libitum, samt akcepterer disse matadorpenge som gyldigt betalingsmiddel.

Det er klart, at de privatejede nationalbanker – som eksempelvis the Fed – kun giver de “gratis” penge til slægt og venner, d.v.s. primært de banker som i forvejen ejer the Fed. Resultater er da også, at storbankernes andel af nationalformuen er eksploderet, ikke mindst hvad angår alle “virkelige” værdier, herunder olie og mineraler samt jord og fast ejenmdom, specielt i og omkring storbyerne.

De pågældende nationalbanker har været hjulpet godt på vej af et flertal universitetsprofessorer i økonomi, som loyalt har opstillet det mantra, at penge “kreeres som gæld”. Det er naturligvis det rene vrøvl. I virkeligheden kreeres de som en gave fra det amerikanske folk til the Fed – som så igen deler gaverne ud til vennerne.

Retten til at skabe betalingsmidler ligger nemlig – naturligvis – hos det amerikanske folk, d.v.s. den amerikanske Kongress, men som forresten ofte siges at være i lommen på storbankerne.

Pengene kunne ergo mere rimeligt være kreeret som gaver til befolkningen, hvilket for øvrigt ville have været meget sundere for økonomien. Større forbrug og mindre skævhed.

Den japanske regering synes tildels at have fået øje på forholdet, idet det forleden dag hed, at man vil uddele gavekort til den del af ungdommen, som har ringe forbrugsmulighed. Tænkeligt en temmelig stor del i dagens Japan, med økonomisk krise og et i forvejen tårnhøjt prisniveau.

Men tilbage til dagens leder. BT må naturligvis tænke på de store annoncører, hvortil ejendomsmæglerne vel hører? Og naturligvis skal chefredaktøren sælge aviser, hvis han da ikke nærer et brændende ønske om hurtigt at blive forhenværende?

På avisens side 18-20 fortælles den triste historie om en forholdsvis ung mand, som har fået diagnosticeret en maliciøs svulst i hjernen.

For nogle uger siden døde min lillesøsters bedste veninde af en tilsvarende lidelse. Heldigvis stille og roligt uden svære lidelser.

Min gamle veninde Dorrit, som jeg talte med første gang for mere end 15 år siden i København Fotografiske Amatør Klub (KFAK) på Jagtvejen, har i alle disse år, og vistnok mindst et årti forinden, været diagnosticeret med blodkræft. Men hun er nu 85 år gammel og for et par år siden erklæret rask af lægerne på Riget. Og tænkeligt af nogle lidt overraskede læger?

Det er dog ikke mere end få år siden, at de selvsamme læger reddede hende gennem et par alvorlige kriser. De tilbød hende derefter kemoterapi, hvilket hun dog måtte sige nej tak til velvidende at hun ikke ville kunne tåle det.

Men Dorrit har i omved 5 år dagligt spist kosttilskud i form af Graviola. Læser man om dette naturprodukt på nettet hævdes, at det er 10.000 gange mere effektivt mod visse kræftarter end kemoterapi. Jeg tror nok Dorrit selv mener, at Graviolaen ved siden af de dygtige og interesserede læger på Riget også har en del af æren for hendes nærmest mirakuløse bedring?

Endelig bliver Bertel Haarder på side 8-9 interwievet om emnet Integration.
Bertel siger bl.a.: “Den eneste integration, jeg tror på, er at få udlændinge i arbejde. Arbejde er meget, meget bedre end ethvert integrationsprogram eller sprog-undervisning”.

Det er vistnok så sandt som det er sagt. Kun to bemærkninger.

1. Hvad er det for nogen arbejdspladser, Bertel taler om. De ærede politikere bør venligst huske, at det ikke er regering og folketing, som skaber arbejdspladser. Det gør befolkningen. Men kun i det omfang, at Christiansborg tillader. D.v.s.: Mindre overvågning, snagen og mikro-kontrol. Og fremforalt færre, meget færre ubegribeligt komplicerede, ja ganske enkelt uforståelige love, regler, cirkulærer og bestemmelser.

Dét er da ikke særligt kompliceret?

2. Det er jo ikke på forhånd givet, at en hvilken-som-helst befolkningsgruppe lader sig integrere. Ikke alle problemer har en løsning! I det stykke kunne vi med fordel lære at skele lidt mere til f.eks. Ungarn, Japan og Israel, der som bekendt åbent siger (omtrent), at de ikke vil have “kulturfremmede” indvandrere, der ikke lader sig integrere?

———————–

Følg mig evt. også på www.twitter.com/gamleboeger

(Cross-posted på www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com)