(17.6.2016) Idag fredag har haft Danmark besøg af den US-amerikanske udenrigsminister John Kerry. I nogle af de kredse jeg færdes på internettet, på de samfunds- og regime-kritiske hjemmesider, kan han næppe siges at være populær; men man kommen dog vistnok, ial fald på den afstand jeg ser ham, ikke let udenom, at han som person synes ret sympatisk. Forhåbentligt får ikke kun USA men også Danmark noget godt ud af hans besøg?
Apropos: Jeg har jo fået det kors at slæbe rundt på, at jeg med forkærlighed har haft mine venner blandt mennesker af hel eller delvis jødisk herkomst; med hvem mit temperament synes at have haft meget tilfælles? Men at jeg blot aldrig er blevet accepteret i deres kreds; måske fordi man mener, jeg har for selvstændige holdninger?
Med hensyn til den vansdkade i mit depotrum, som jeg tidligere har fortalt lidt om (se bl.a. https://blocnotesimma.wordpress.com/2016/06/10/the-house-the-water-and-all-these-shenanigans/ ), så synes den vistnok uændret noget spooky? Det omhandlede vandtekniske firma søger fortsat at få adgang til mit depotrum, men vil ikke oplyse hvem der har hyret dem, og til hvad. På mit direkte spørgsmål hvilket forsikringsfirma han arbejdede for var svaret, at det kunne han ikke huske!
Det forholder sig vistnok således, at såfremt et håndværkerfirma – der jo som regel aldrig arbejder for sig selv men altid i opdrag – banker på din dør og siger, de skal ind og lægge f.eks. nyt gulv i badeværelset; at hvis du så siger: Ok, det var jeg ikke klar over, men kom indenfor; ja så kan det omhandlede håndeværkerfirma utvivlsomt sende dig en regning for arbejdet?
Således med fugtteknikerne: Hvis vi byder dem indenfor for at stille affugtere op og lader den køre 3 uger, uden forinden at have set en arbejdsordre fra en betalende opdraggiver – ja så vil jeg mene det pågældende firma kan sende os en regning for deres ulejlighed?
Forresten synes jeg man har en ubehagelig tone med trudsel-lignende udtalelser. Og skadevolder har endnu efter halvanden måned ikke kontaktet os formelt, ej heller reageret på et anbefalet brev sendt lørdag 11.juni. Så måske ses i virkeligheden efterhånden tegn som tyder på, at skadevolder evt. kunne være selvforsikrende?
*****
Men nu videre til dagens obsolut vigtigste nyhed: I dag faldt prisen til 10 kr på Vangsgaards hollandske bogudsalg på Kultorvet. Og således foranlediget må jeg endnu engang slæbe 3 poser bøger med hjem – ialt 15 stk. Men jeg vil her omtale nogle få af dem, d.v.s. over en kop kaffe og en Snackwich i SunSet Boulevard, før jeg går hjem med dem.
1. KUNSTEN AT SKRIVE – KUNSTEN AT LÆSE. Af Paul V. Rubow. Kh, 1942, 131 s. 25 års jubilæums skrift fra Munksgaard.
Den pæne lille hæftede bog er endnu uopskåret, hvorfor jeg undlader at komme med smagsprøver. Men Paul Rubow er min absolutte yndlingsforfatter i den litteraturkritiske genre. Han er bare så vidende og klog, omend naturligvis ikke ufejlbarlig, det er jo ingen. Jeg har desværre p.t. kun et par af hans litteraturkritiske skrifter, og glæder mig til at kigge i denne.
For øvrigt ejer jeg – sikkert i lighed med mange andre bogorme – et par bøger med hans egenhændige navn, fra hans formodentligt store bibliotek (på tysk siges “Besitzvermerk”, jeg synes ikke man har noget tilsvarende kort og fyndigt på dansk?). Bl.a. hans Rejse i Pyrenæerne af H.Taine (dog på fransk, men jeg husker ikke med sikkerhed den franske titel. Måske Voyage en Pyrenees? – Det viser sig at være: Voyage aux Pyrénnées, Paris 1858).
2. BOOKS AND CHARACTERS. French & English. Af Lytton Strachey. London 1922, 301 sider. Solid græsgrønt helshirting, en smule nusset. Illustreret.
Men indvendig er bogen meget fin og velholdt. På et af forbladene hedder det:
“The following papers are reprinted by kind permission of the Editors of the Independent review, the New quarterly, the Athenæum, and the Edinburgh review.
“The DIALOGUE is now printed for the first time, from a manuscript, apparently in the hand-writing of Voltaire and belonging to his english period”.
Der er altså helt eller delvist tale om en række tidsskriftartikler, bl.a. hvilke kan nævnes:
Shakesperare’s Final Priod. The Lives of the Poets. Voltaire and england. The Rousseau Affair. Henri Beyle. The last Elizabethan.
Her en lille smagsprøve fra Voltaire and England (s.117):
“…in 1765 a certain Major Broome paid a visit to Ferney, and made the following entry in his diary:
“Dined with Mons. Voltaire, who behaved very politely. He is very old, was dressed in a robe-de-chambre of blue sattan and gold spots in it, with a sort of blue sattan cap and tassle of gold.
“He spoke all the time in english… His house is not very fine, but genteel, and stands upon a mount close to the mountains. He is tall and very thin, has a very piercing eye, and a look singularly vivacious.
“He told me of his acquaintance with Pope, Swift (with whom he lived for three months at Lord Peterborough’s) and Gay, who first showed him the Beggar’s Opera before it was acted. He says he admires Swift, and loved Gay vastly. He said that Swift had a great del of the ridiculum acre.”
3. ENGLAND SPEAKS. Af Philips Gibbs. London, Heinemann, 1935, 460 s. Lidt nusset helshirting.
“This is the funny one” – som en japaner måske ville sige? På titelbladet findes en lang, oplysende undertitel:
“Being talks with road-sweepers, barbers, statesmen, lords and ladies, beggars, farming folk, actors, artists, literary gentlemen, tramps, down-and-outs, miners, steel-workers, blacksmiths, the-man-in-the-street, high-brows, low-brows and all the manner of folk of humble and exalted rank – with a panorama of the english scene in this year of grace 1935”.
Måske kan jeg få tid til at vende tilbage, når jeg, som forventet, har fundet et par kuriøse samtaler.
4. FRA RENAISSANCE TIL EMPIRE. Kulturhistoriske afhandlinger. Af Louis Bobé. Kh, 1916, Hagerup. 188s. Usandsynlig smukt indbundet i halvlæder. Men på et forblad står da også: “Luksusudgave trykt i 150 nummererede eksemplarer – no. 141”.
Bogen indeholder 9 afhandlinger:
1) Lystrejser og Lystgaarde i Københavns omegn i det syttende og attende århundrede.
2) Adelsliv i Holsten
3) Operahusets brand paa Amalienborg den 19.april 1689
4) Charlotte Dorothea Biehl
5) Dronning Caroline Mathilde i Celle
6) Sangen om Havet (J.Ewald)
7) Bakkehuset
8) Fra Adam Oehlenschlägers skoletid
9) Nordisk kunstnerjul og kunstnerliv i Rom.
Bobé regnedes vist allerede i levende live som “den sidste” repræsentant for en allerede da svunden kultur; han er altså næppe “in” for tiden, og det er vel derfor jeg kunne erhverve en bibliofil-udgave for en flad ti’er?
5. THE LIFE OF HANS CHRISTIAN ANDERSEN. Af Signe Toksvig. Ill. London, 1933, Macmillan Co., 289 s. Originalt omslag.
Der er tale om forfatterens eget eksemplar, med hendes signatur på smudsbladet. Dén signatur – med hendes tynde, fine skrift, ofte skrevet diagonalt fra venstre op mod højre – kender jeg efterhånden godt, idet jeg har erhvervet flere af hendes bøger i løbet af det igangværende udsalg.
Hun var gift med den Irsk-Amerikanske historiske forfatter Francis Hackett, hvem jeg vil komme lidt tilbage til nedenfor. Bogen om H.C.Andersen er tænkt som en gave til min lillesøster, der rejser rundt og fortæller bl.a. om Andersen. Dansk-amerikanske Signe Toksvig er tænkeligt mest kendt for sin store bog om mystikeren Emanuel Swedenborg?
6. FRANS DEN FØRSTE. Af Francis Hackett. Oslo, 1935, Aschehoug. Oversat af Constance Wiel Schram. 459s, Org. omslag.
Bogen om Frans d. Første regnes vistnok almindeligvis som Hackett’s bedste. Dette eksemplar har forfatteren egenhændigt dedikeret til hustruen Signe Toksvig med følgende tre vers på et forblad):
“Signe,
A thousand years or so ago
My ancestors and yours
Were in the very throb and throe
Of digging with their skewers
into the anatomical
intestices and such.
Now it seems rather comical,
But then it wasn’t, much.
“And now, O Signe, it appears
That in the gelid North
the heart grows warmer with the years,
And when a book goes forth
that a mere Irishman set down
Some Norseman takes a look,
and if it doesn’t make him frown
He just translates the book.
Is this a better way to act
Than carving me in joints?
As one who favours leafne(?) and pact,
I think it has it’s points.
Besides, the critics of Oslo
Can slay me in reviews,
While you, dear Signe, as i know,
Translate ’em as you choose.
March 1, 1936.”
Men jeg vil iøvrigt omtale Francis Hackett og hustru lidt mere i et kommende indlæg.
Tak til Vangsgaard for endnu et flot udsalg, og tak til SunSet for kaffe og husly.
*****
Posteres sideløbende på www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com
Kig evt. forbi www.twitter.com/gamleboeger