(03.jul.2016) Denne juli-søndag med det flotte “aprilvejr” har jeg benyttet lejligheden til at spadsere lidt rundt på et par af byens loppemarkeder.

På det forholdsvis lille marked ved Svanemøllen Station er stadetallet idag stærkt reduceret i forhold til normalen, vel sagtens på grund af det ustadige vejr. Jeg så da heller ikke noget af mindste interesse, og tog videre med S-toget til Holte.

På parkeringspladsen lidt øst for stationen har der i mange år været loppemarked næsten hver søndag i sommersæsonen. Meget at se på er der nu ikke idag: Der er masser af dameting og -tøj, samt dito børneting og -tøj. Men ikke så meget til mænd og store drenge. Dog har en kræmmer stillet nogle flyttekasser med gammelt værktøj frem som synes at være et hit hos gør-det-selv mændene i Holtes store villaer?

Jeg spottede kun en enkelt fototing; en Vivitar 200mm 3,5 tele med Nikon-F fatning, incl tilhørende mellemring i org. Nikon-udførelse. Alt pænt og velholdt, og kunne erhverves for en 50’er.

Men ikke et eneste kamera(hus). Så der er sandelig sket noget siden omkr. år 2000. Dengang kunne man endnu næsten ligne et juletræ på vejen hjem, med div. ældre kameraer “over hele hovedet”. Men det er åbenbart helt slut nu.

For mit vedkommende gør det nu ikke så meget; jeg er ikke rigtig aktiv samler længere, og laver mest weekendens loppe-runde for at nyde det fine sommervejr samt den fine natur som findes lige omkr. Holte station. Incl. skoven mod syd og øst, samt søen lige nord for banelinjen.

Næste station var Charlottenlund, med stort loppemarked lige øst for stationen, incl tilhørende naturområde. Her fandt jeg en ny tegnebog til en 20’er. Ægte læder og fabriksny, indrettet nogenlunde som den gamle. For en anden 20’er købte jeg et SD hukommelseskort på 4 GB.

Ved pladsens “pølsevogn” – hvor der sælges wienerbrød og kaffe – blev jeg antastet af den netop pensionerede direktør for Nikon-Danmark. Så en lille kort fotosnak med en venlig fagmand blev der også lejlighed til.

Igår havde jeg besøg af Ewald, en af den københavnske fotoverdens mange hyggelige nørder. Han havde ytret interesse for at købe min digitale Pentax istD, hvilket jeg i et øjebliks forvirring havde tilbudt ham. Men heldigvis blev der ingen handel; heldigvis, fordi jeg allerede havde fortrudt.

Pentax istD er vistnok det første digitale SLR fra Pentax, og modellen altså mere end 10 år gammel. Men den kostede i sin tid 20-25.000 kr og kvaliteten er høj, omend den jo kun kan opvise en APS-C chip med 6 MP samt et display på beskedne 1,8″.

Kameraets største plus for mig er den meget klare og kontrastrige søger, der nok mest skyldes den massive glasprisme – i modsætning til de sammenklæbede spejle, som almindeligvis forekommer i billigere modeller. Denne fine søger muliggør en ubesværet manuel fokusering, hvilket er vigtigt, når man som jeg foretrækker at benytte ældre, MF-objektiver.

Manuel fokusering med min Olympus E-500 er derimod næsten umulig, søgeren er ganske enkelt for dårlig.

Forinden jeg talte med Ewald ved kaffetid, besøgte jeg om f.m. Vangsgaard’s bogudsalg på Kultorvet; men herom har jeg allerede fortalt lidt i det foregående indlæg.

Senere på eftermiddagen gik jeg endnu en tur ned gennem Fiolstræde. Ved Photografica’s butik talte jeg med butikkens indehaver, dir. Petersen. Jeg erfarede derhos, at en os fælles bekendt samler af gl. Canon analog-kameraer havde afhændet sin samling. Smart move – alting har sin tid.

I Palads-biografens lyse og luftige café drak jeg en kop kaffe, inden jeg tog hjem. Her sidder jeg ikke sjældent og skriver blog-indlæg m.m. på min bærbare; der er normalt også mulighed for at bruge caféens WiFi, men deres WiFi-service er dog desværre meget upålidelig.

Lidt spooky-talk: Da CIA/Mossad jo kender mine daglige vaner ind og ud, er jeg ofte nok blevet “passet op” i Palads-biografen. Forholdet er, at jeg foretrækker at skrive blog-indlæg m.m. på café, idet alle aktiviteter hjemme i min lejlighed er tæt overvåget. “Regime-kritikere” er nu engang farlige i et demokrati “on the skids”?

Overvågningen indebærer key-logning (eller tilsvarende), således at ALT jeg skriver, incl. kladder, på min PC kendes i realtime af nævnte mafiosaer. Dette turde vel være generende for de fleste? Men når man som jeg er udstyret med en særlig veludviklet situationsfornemmelse – ja så er resultatet at det “cramps your style”: Jeg kan ganske enkelt ikke arbejde med “nogen” hængende hen over skulderen.

Tilbage til Palads: Igår spottede jeg ved ankomsten to spooky typer; og da jeg igen forlod caféen gjorde den ene sig stor umage med at “filme” mig med sin iPhone, men på en sådan måde, at det så lidt – men ikke helt – tilfældigt ud. De to gjorde sig tydeligvis store anstrengelser for at “se spooky ud”.

Foriden havde jeg (endnu engang uden held) forsøgt at logge på caféens WiFi. Herunder havde jeg bemærket et tilgændeligt netværk med kodenavnet “PET spion vogn no.7” (- and I’m not kidding!). Det grundede jeg så lidt over.

Jeg kom da i tanke om, at jeg et par gange havde set (næsten) selvsamme router-kode “PET vogn. no.4” (såvidt jeg husker) ude hos mig selv i lejligheden, blandt tilgængelige router/wi-fi netværk. Det er måske et årstid siden, og dengang slog jeg det blot hen som en spøg hos en af naboerne. Men gårsdagens erfaring leder måske i en anden retning?

Jeg tror nu, at den spooky WiFi netværksbetegnelse med PET-vogn nr. dit eller dat er en Mossad aktivitet. Og hvad skulle formålet så være hermed? Jo at fremprovokere irritation, vrede og konfrontation fra mig mod PET. Samme formål har de 2 spooky typer fra caféen nok også haft?

Nu er det jo helt klart stedse en interesse for CIA/Mossad at anstifte splid mellem deres “targets”, her undertegnede ringhed, og justitsvæsenet. En grundlæggende interesse, så at sige. Men alligevel bør det nok altid overvejes, om der dog ikke også kunne være en eller anden akut årsag til sådanne “små” false-flag provokationer?

Og måske har vi noget sådant her? I sidste uge talte jeg i tf med min gamle ven WK, som bor alene på en ensomt beliggende gård på Langeland. Vi har ikke talt sammen i nogle måneder, og jeg erfarede, at han i mellemtiden har haft en blodprop i hjertet (mon en Mossad-hævn??), og derfor var noget mat i mælet.

Vi aftale, at jeg om muligt skulle besøge ham i den kommende uge. Han er jo fotonørd ligesom jeg, men taler næppe med andre om sin interesse. Et besøg hos ham plejer derfor at indebære en “pligt” til at overnatte, at medbringe fotohistorier fra hovedstaden samt også meget gerne noget af det hardware, jeg måtte have fundet siden sidst.

Og når man har forstået, hvordan Mossad arbejder, så er det klart, at det er af stor vigtighed for dem enten at skræmme mig fra at besøge WK på Langeland, resp. at forhindre det rent fysisk (- i så fald ved et overfald/kidnapning).

At kidnapning af en “sejg og frygtløs” kritiker altid er en våd drøm for CIA/Mossad er vel efterhånden en selvfølge? (se f.eks. https://blocnotesimma.wordpress.com/2016/06/10/helsingborgske-shenanigans/
). Men hvorfor er det alternativt så vigtigt at forhindre mit besøg hos WK og de andre venner?

Jo, man opererer i de kredse – det er jo rovmordere vi har med at gøre! – med krigsråbet “rape, rob and kill”. Dette gælder i den varme krig; i en “kold krig” som vor, er parolen let omredigeret til “isolate, rob and kill”. Det er med andre ord meget vigtigt at forsøge at isolere – økonomisk og menneskeligt – “a target”.

For WK’s vedkommende har jeg undertiden så at sige følt mig “forpligtet” til at sælge en eller anden ting eller dingenot af hvad jeg måtte have fundet, og som han er interesseret i. Helbredet har nu i flere år ikke tilladt ham at køre til Tyskland på fotoloppemarked ligesom tidligere, og han ser derfor naturligvis gerne, at andre tænker lidt på ham i den henseende.

Det er en facet, som Mossad-hæren er meget opmærksom på; jeg har også bemærket tilsvarende for andre “venner’s” vedkommende, f.eks. mine gamle foto-venner CCK og PM, med hvem jeg tidligere havde en livlig samtale resp. tuskhandel fra vore respektive fotosamlinger. Man har antageligt udstedt et forbud mod at tale med mig fra centralt hold, f.eks. fra ambassaden?

For ganske vist er ikke alle i Mossad-hæren rovmordere; men alle hjælper vistnok – aides and abets – den der tier samtykker – rovmorderne?

Det er klart, at et besøg hos venner, som a) bor på afsides steder og b) som er annonceret 1 – 2 uger i forvejen er en stor, stor fristelse for CIA/Mossad. Alt kan jo så planlægges ud i ekstreme og mindste detaler.

Så med de ubegrænsede ressourcer CIA/Mossad i virkeligheden har mulighed for at indsætte – en hel hær faktisk samt ubegrænsede pengemidler, såfremt man bedømmer sagen af tilstrækkelig stor vigtighed – vil fristelsen til at planlægge et hit nok være uimodståelig?

Og den verdensomspændende bande af rovmordere, som Mossad-hæren repræsenterer, har ingen moralske skrupler og skyr INTET middel.

Apropos så er det jo præcis denne fuldkomne moralske kollaps hos disse bander og deres bagmænd, som med overvejende sandsynlighed vil betyde jordelivets ophør inden for ganske få år?

Tænk f.eks. på Fukushima, CERN/LHC, Syrien, Ukraine og verdens ca. 1000 atomreaktorers højradioaktive affald, som ikke kan neutraliseres eller uskadeliggøres. Ergo: Earthlings are “walking deads” – they just don’t know yet.

Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om, hvorfor jeg dengang aflyste et planlagt besøg som det her omhandlede hos WK på Langeland. Jeg gengiver her hovedpunkterne (skrevet april 2014, jf. http://blocnotesimma.wordpress.com/2014/04/03/nyheder-eller-ikke-3/ ):

“Næste oplevelse, der forlods bemærket var MEGET levende, forårsagedes ligeledes af en invitation fra velbemeldte foto-ven. Jeg skulle besøge ham, incl. overnatning, i hans hjem på Langeland. Ligesom ovenfor kan jeg her og nu kun give en omtrentlig dato, idet mine noter er pakket ned, men det har vistnok været for godt 4 år siden.

“Et par nætter før havde jeg en unægtelig ganske overordentlig foruroligende drøm. Eller rettere drømme, for jeg drømte og vågnede, drømte og vågnede vedvarende. Omend ikke hele natten, så dog måske i timevis?

“Til sidste var jeg temmelig oprevet, “forstyrret” som vi siger i Jylland, og vistnok lidt chokeret. Drømmens indhold var i hovedtræk:

“Jeg så og hørte en (eller flere) helikoptere lande ved min vens gård. Tildels ganske ugenert midt på græsplænen ved gården ved højlys dag.

“Ud af en af dem kom flere kommandosoldat-typer med en båre (åbenbart til i påkommende tilfælde at transportere undertegnede ringhed på!). Den ene af navy-seal-typerne så jeg ganske tydeligt på klods hold, incl. hans ansigtstræk.

“Han havde på sørøvermanér bundet et sort tørklæde om hovedet og sagde: “Nu har du holdt os for grin i 3 dage” (uger eller måneder, husker ikke enheden, blot at der blev brugt en urealistisk, “forkert” enhed).

“Herefter vågnede jeg og var allerede da noget oprevet. Men jeg lagde mig til at sove igen, da jeg har et temmeligt godt sovehjerte, for dog kort tid efter at vogne “med helikoptere summende om hovedet” og springe ud af sengen, helt “rundt på gulvet”. Dette gentog sig 2 á 3 gange, indtil jeg ikke kunne sove længere.

“Jeg var den morgen temmelig meget foruroliget, så meget at jeg meget mod min vilje måtte aflyse fotoudflugten til det smukke Langeland.”

Nu som dengang har jeg kun min common-sense, intuition og 6-sans at lide på; samt forhåbentlig også som hidtil mulighed for at lytte til æterens musik, mens jeg sover?

*****

Posteret 3.jul.2016/opdateret 5.jul.2016.

Posteret sideløbende på www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com

Kig evt. også forbi www.twitter.com/gamleboeger