Today is Thursday and the penultimate day of the ongoing Dutch book sale in the Heilig Geist Church House here in central Copenhagen. Which means the price is 10 Kr pr. item ($1,50). Incidentally there won’t be a ‘5Kr-day’ on the last day as usual and the price will 10 Kr. also to-morrow.

After checking my piggy bank account this morning I decided to give the beautiful, old Church House a quick once over in the a.m..

That’s why I’m now once again sipping coffee in a burger bar with a couple of bagful with books at my side. Here is some of today’s booty.

1. FORFATTER-LEXICON. Af Thomas Hansen Erslew. 1843/1962, Rosenkilde og Bagger, København. 7 vols. Privately bound in nice half cloth.

This admirable work in seven massive volumes is a valuable supplement to more recent lexica and biographical dictionnaries.

Here is a sample, picked rather arbitrarily:

“Martin Dietz, f.d. 28de august 1765 i Tønder; hans fader Johan Georg Dietz var Militair. – Sønnen blev først huuslærer paa forskjellige steder i det Slesvigske, 1790 Skrive- og Regnemester i Aalborg, derpaa tydsk Skolelærer i Randers, og tillige Timelærer i Calligraphi ved den lærde Skole sstd.; sildigere Degn i Vrensted i Vensyssel; opholdt sig derefter i Kjøbenhavn. – g. 1792 Anne Marie Hübertz (d. 4/10 1836 i Kbhvn.). – (Jfvf. hans ‘Fødsel, Liv og Levnet’, 1834)

(Værker) “DEN JYDSKE DEGN, eller M. Dietzes Fødsel, Liv og Levnet, samt hændelser og drømmerier, skreven af ham selv. 1st. hefter, Kbh. 1834. – AFTENUNDERHOLDNINGER. Nr. 1-2, ibid. 1838. – GODE RAAD til Dr. Rothe. ib. 1839. – BILLIGE BEMÆRKNINGER ved Redacteur Steenbergs tilførsel i Raketten nr. 289, samt svar paa hans opfording. ib. eod.”

This specimen covers abt. a quarter-page, but the author goes on and on like this for more than four thousand pages!

The present ‘super-complete’ set consist of three ordinary volumes, three supplementary volumes and the (much later issued) register volume.

It is of course a magnificent, major work in- and on Danish litterary history, and I feel quite sure I would have to wait a very long time to get a chance to acquire another set as pretty and inexpensive as this one.

2. DICTIONNAIRE DES ROIS ET DES REINES DE FRANCE. Par Didier Feuer / Jean D’Hendecourt. 1989, Le Grand Livre du Mois. 244 p. Hard Cover with dust jacket.

This nicely kept volume should come in handy when reading about the french and their history. Seems to be quite complete so as to mention both obscure, almost mythical Burgundian or Merovingian queens and princes as well as the well known kings and queens of later epochs.

An obscure Merovingian king or queen may be consummately treated in one or two textlines; while Louis 14. takes op eight whole pages, and Louis 15. is treated on four pages.

3. MEMORIES. By Julian Huxley. Harper & Row, (1970?), 296 p., hardcover.

Mr. J. Huxley is an interesting author and ‘scientist of life’. I already own a couple of his books, although I don’t offhand recall their precise title. I’m looking forward to reading about his life, demeanour and thoughts.

4. BÜRGER UND PATRIZIER. Von Bogislav von Archenholz. 1978, Ulstein, Frankfurt-M., 340 p., softcover.

Here’s a sample from page 194 – STRALSUND.

‘Erst im neunzehnten Jahrhundert sprengte Stralsund die Grenzen, die es sich durch seine mittelalterlichen Stadtmauern selbst gezogen hatte.

‘Die Stadt wuchs also langsam und blieb im grossen Hansebund der deutschen Städte klein und ohne Macht. Die Stadt is jedoch geradezu ein Modelfall für die frühe politische und wirtschaftliche Bedeutung des Grossbürgertums.

‘In kaum einer anderen deutschen Stadt hat das Patriziat so lange und so unumschränkt gehersscht wie in Stralsund, und nirgendwo sonst auf deutschem Boden sind so heftige Kämpfe innerhalb des Bürgertums und zwischen den grossen Familien ausgetragen worden, so dass man, wenn man die Geschichte Stralsunds liest, sich mitunter ans Mittelmeer versetzt fühlt und an die Rivalitäten der alten genuesischen Geschlechter erinnert wird.’

4. PHILIPPE AUGUSTE ET SES TROIS FEMMES. Par le Duc de Lévis Mirepoix (de l’Académie Francaise). Paris, 1957, Fayard, 286 p.

For a Danish amateur of French history it’s ofcourse not without interest to have a chance to read a French treatment of the tragic fate of the Danish Princess, Ingeborg (Ingeburge), who was the second wife of the troubled king Philippe Auguste.

A pretty, small book nicely bound in contemporary half calf and it seems to be the original edition.

5. LA CHANSON DE ROLAND. Publiee d’apres le manuscrit d’oxford et traduite par Joseph Bédier. Edition Definitive. Paris, 1937, H.Piazza, 355 p. Soft cover.

The editor is of course the redoutable Joseph Bédier that our Danish critic Paul V. Rubow lauds almost panegyrically in one of his wonderful essays.

From a quick skim of the avant-propos it seems to transpire that the editor has some doubt about which language precisely the original manuscript has been told- og penned in.

The so-called Oxford manuscript treated of here is in a certain Norman-French-AngloSaxon ideom, but mr. Bediér maintains, I believe, that this is hardly the original language of this epic poem.

Which reminds me of a long treatment of the Chansons de Geste in an old issue of Aarboeger for ‘Nordisk Oldkyndighed og Historie’ (1851), in which the exceedingly well informed author maintains that Les Chansons de Geste originally were conceived in Normandy by – more or less – Norse authors.

The actual occasion is his, first ever, translation of ‘Tristam Ok Ísod’ from OldNorse into Danish.

The translator, Mr. Gísli Brynjúlfsson (1822-99), an Islandis savant living and teaching in Copenhagen for almost half a century, exposes his above thoughts over about forty pages; perhaps I may some day get the leisure to give a short synopsis?

Here’s another version (in french) of (le roman de) ‘Tristan Et Iseut’, modernized by non other than ‘our’ Joseph Bédier. The book pictured is another 75 cent book from one of the dutch book sales here in Copenhagen. It’s the 575th edition(!), from 1946 and beautifully printed and preserved, being probably unread.

As you see the introduction is by le redoutable M. Gaston Paris. I trust M. Paris is not in agreement with Mr. Brynjúlfsson!

6. GEORG BRANDES. Kritikeren – Liberalisten – Humanisten. Af Sven Møller Kristensen. 1980, Gyldendal, 187 p., Soft cover.

From the back cover:

‘En almenlæselig bog om Georg Brandes’ meninger om litteratur, samfund og mennesker. Der gives for første gang en samlet oversigt over de holdninger som Brandes livet igennem indtog og gav udtryk for. Holdninger til samfundets indretning, til menneskelige og kunstneriske idealer.

‘Bogen er interessant for alle der vil have et overblik og som ikke vil nøjes med de klicheer, der i lang tid har præget Brandes-opfattelsen. For her leveres samtidig et opgør med en del populære forenklinger, f.eks. at Brandes var positivist og naturalist og at han ukritisk tilsluttede sig det overmenneske-ideal, Nietzsche lancerede.’

A specimen from p.143:

‘Men derfor er du os visselig ikke mindre kær, o Hamlet! og ikke mindre vurderet og forstaaet af den slægt, der lever nu. Vi elsker dig som en broder. Dit tungsind er vort, din harme er vor, dit overlegne vid hævner os paa dem, der fylder jorden med deres tomme larm og som er dens herrer.

‘Vi kender din dybe kval ved hykleriets og urettens triumf, og ak! din endnu dybere kval ved at føle den nerve overskaaret i dig, som omsætter tanke i sejrrig handling. Ogsaa vi har set vor moder slaa magtens purpurkaabe om den, der har myrdet ‘det begravne Danmarks Majestæt’.

‘Ogsaa os har ungdomsvenner forraadt; ogsaa mod os er klinger blevne dyppede i gift. Ogsaa vi kender den kirkegaardsstemning, i hvilken væmmelse ved alt jordisk og vemod ved alt jordisk griber sjælen. Ogsaa os har pustet fra aabne grave faaet til at drømme med en hjerneskal i vor haand!’

7. PAUL V. RUBOW – DE FRANSKE. Udg. af Lars Peter Rømhild. 1976, Gyldendal, 172 p., soft cover.

I already own a specimen of this attractive collection of short essays on the authors- and the thinking of the French. But I feel the book is important enough for a budding amateur francophile to own both a user and a keeper.

Here are the first seven of a total of thirty short essays:

– George Brandes og Frankrig
– Henrik af Navarra
– Kardinalen
– En Komplotmager
– Den store Mademoiselle
– De hundrede Dage
– De Franskes Konge

Inside this book someone left a clipping from the Copenhagen daily Berlingske Tidende (january 9, 1996) with an essay by one of Mr. Rubow’s former students at the University of Copenhagen, Mr. Uffe Andreasen (later secretary for culture at the Danish embassy in Paris).

From skimming the article I’ve got a feeling the author is often really spot on with his charactaristics of Mr. Rubow, at least as compared to my own impressions. Here is an extract:

‘Jeg husker den første time. Det var 2,5 år før hans afgang. Grøn student. Lige fyldt 19. Fuld af livsappetit og nysgerrighed.

‘Man sneg sig undseligt ind og satte sig på en af de hårde smalle bænke med kanten af bordet bagfra i ryggen. Højst ubekvemt.

‘Så kom der en ældre mand ind ad døren med små skridt. Han så højst en meter frem for sig og klatrede stilfærdigt op ad trinene til talerstolen. Slog derefter op i nogle sorte optegnelsesbøger og begyndte med en spinkel stemme at tale.

‘Professoren begyndte, hvor han havde sluppet i foråret, midt i et forfatterskab, som den stakkels rus ikke havde fjerneste anelse om. Totalt uforståeligt. Man forsøgte at følge med, men måtte slippe gang på gang. Navnene blev skrevet ned i lydskrift og forsøgt tydet bagefter på læsesalen.

‘Efter en sådan start var det da også kun de mest stædige der kom igen. Og meget bedre blev det såmænd ikke de følgende måneder. Man lærte som nævnt at skrive visse stikord og navne ned for efterfølgende at slå op i litteraturhistorierne. Og dér stod som oftest noget helt andet end det, professoren havde sagt.

‘For Rubow, der havde læst sine klassikere siden 12-årsalderen, gad ikke gennemtrevle disse (litteraturhistorier).

‘Og alligevel gik man derfra lettere beruset. Det var paradokset! Hvorfor? Fordi der var glimt af genial tale og tanke. Overraskende og dybt originale bemærkninger…
Sproglige formuleringer på ypperste niveau. Manden var på eengang en kunstner og en intellektuel.

‘Det siger sig selv, at det ikke var alle, der delte denne opfattelse. Mange fandt ham naturligvis arrogant og upædagogisk. Studenteropgøret ventede om hjørnet.

‘Rubows lærer og forgænger, professor Vilhelm Andersen, sagde om ham, at han var så skarp, at man kunne skære sig på ham. Men havde han kun haft denne skarphed, denne nådesløse analytiske side i sig, var man hurtigt blevet færdig med ham.

‘Det forunderlige ved ham var den lidenskab, der boblede under sarkasmen. Det hang vel formentlig sammen på den måde, at hans beundring for litteraturens mestre var så stor, at han blev dybt såret når han stødte på middelmådighed.

‘Han var lige begejstret for romantikerne som for klassicisterne. Om Racine skrev han: “Det er en poesi, som rigtigt læst gør læseren meget klogere, meget frommere og meget ulykkeligere, end han var tilforn. Det er den reneste klokke i verden, men den, som har drukket dens toner til bunds, tror ikke mere, at det er umagen værd at leve”.

‘At komme hjem i professorhjemmet var en særpræget oplevelse. Møblerne i Christian d. 8. stil, halvmørkt. Severinen var kold the. Bøger overalt. Også på stolesæderne og i sofaen. Den besøgende fandt først sæde, når en stak bøger blev lagt ned på gulvet.

‘Reolerne var pakket i dobbeltrækker. Engang faldt talen på Goldschmidt og professoren ville hente dennes ‘Livserindringer’ frem. Der stod en fem-seks original udgaver ved siden af hinanden.

‘Måske med bittesmå varianter mellem 1. og 2. oplag. Men ellers identiske. Det gav et stik i hjertet på studenten, der ikke havde haft råd til blot eet eksemplar.’ (That would be true half a century ago; but last year I myself found an original edition, both volumes beautifully bound in half-calf at one of the Dutch book sales here in our town at 75 cents per item!).

‘Samtalerne i dette elysium var envejskommunikation (just like at Mr. George Brandes, I suspect?) og fulde af sarkasmer. Ingen blev sparet, heller ikke den tilstedeværende student.

‘En kammarat kom for at spørge Rubow, om han ifølge de nye regler for magisterkonferens kunne få ‘afløsning’ for en af eksamensdelene ved hjælp af en opgave, han havde skrevet.

‘Svaret var typisk rubowsk og drejede sig alene om ordet ‘afløsning’, dets sproglige oprindelse og brug. Det var et grimt ord, som ikke burde anvendes i dansk, ifølge professoren.

‘Studenten gik desorienteret derfra med uforrettet sag, nye konferensregler eller ej, men blev fulgt til dørs med opmuntrende ord om endelig at komme igen “Så glemmer vi det her”.’

(After having stopped rolling on the floor laughing, I’ll now resume…)

‘1935 blev Rubow angrebet af en blodforgiftningssygdom, der nok blev helbredt, men som mærkede ham for livet. Det var nu slut med de store afhandlinger og i stedet begyndte han at dyrke det litterære essay. Og mens ungdomsværkerne mere henvender sig til fagmanden, kan essayerne læses af enhver, der har sans for litteratur.

‘Der er mange samlinger (while writing this there are most likely still half a dozen or more waiting to be discarded when the sale closes in abt. an hour), læs dem og oplev hvor lyslevende verdenslitteraturens store skribenter træder frem.

‘Formentlig på grund af at Rubow ikke forsøger objektivt at sætte sig selv uden for, men ivrigt deltager i præsentationen med personlige kommentarer, både specifikt litteraturhistoriske og livsfilosofiske. Og fordi han er en sprogets mester, der på dette plan fuldt ud lever op til sine ‘helte. Han opfører sig ubekymret som digternes ubesværede ligemand.

‘At trænge ind i Rubows personlighed var og er ikke let, og han forblev en gåde for mange. Sammen med broderen Jørn, der blev direktør for Statens Museum for Kunst, voksede han op i et professorhjem. Faderen blev senere sundhedsminister.

‘Næppe en helt almindelig opvækst. Han var vidunderbarn. Læste som 12-årig Bibelen på adskillige sprog. Han var et udpræget nervemenneske, der kunne skifte meget i sindsstemning. Han havde stærke animositeter, men kunne begrejstres som få andre.

‘Han var fra ungdommen illusionsløs. En dyrker af fornuften og klassicismen – som sin beundrede forgænger, Georg Brandes. Og dog var han dybt optaget af romantikken. Ja, mystikkens skribenter og religiøse tænkere var måske hans dulgte livsnerve.’

8. ALLMÄN LITTERATUR-HISTORIA. By Henrik Schück. 5 parts in 6 volumes. Last vol. issued in 1924. Stockholm, Hugo Geber. Stoutly bound in contemporary cloth.

Of course we have equally large histories on Danish- and World-Literature in our country. But I seem to prefer Mr. Schück’s to those of Mr. Andersen or Mr. Petersen, however admirable these last mentioned doubtless are.

Like I seem to prefer Mr. Rubows essays from his contemporary competitor, Mr. Friis Møller, and I have often wondered if this propensity of mine perhaps has its root in the common jewish root – however remote – of the three literature critics just mentioned – Mr. Brandes, Mr. Rubow and Mr. Schück?

At least one seems to sense trace amounts of a fire and outsiders perspective that’s not now often found among the blue-eyed nordics?

Be this as it may – the Litteratur-Historia of Mr. Schück is to my tastes an extremely attractive set. Stoutly bound and beatifully printed on paper that’s not glazed (whence not even the most massive of the rather thick volumes are too heavy to hold in one hand).

The set appears to have been preowned by an university teacher, and has a lot of pencil markings; but these are very fine and timid, and as they have obviously not been put there by a fool they don’t seem to really bother me.

A great find for less than 10 dollars!

9. VOLTAIRE – DOCUMENTS ICONOGRAPHIQUES. Avec une préface et des notes par Louis Gielly. Geneve, 1948, Cailler. 118p. Soft cover.

This interesting, slim volume contains about 80 pictures (mostly) of Mr. Voltaire.

10. DIDEROT, DE L’ATHÉISME À L’ANTICOLONIALISME. Par Yves Benot. Paris, 1981. 376 p. Soft cover.

From the back cover:

‘Ce livre de combat marque un tournant dans la critique consacree a Diderot en ce qu’il souligne l’importance de son engagement dans l’action politique et sociale.

‘L’apport le plus considerable de M.Benot consiste dans l’analyse de l’Histoire des deux Indes, signee par l’Abbe Raynal, ou le philosophe a incruste des ‘discours’ qui ont fortement contribue a faconner l’ideologie anticolonialiste et a preparer la Revolution de 1789.

‘Cette analyse exigeait une etude de la creation litteraire et de la pensee profonde de Diderot, si souvent manquee par exces de schematisme ou de naivete.

‘Ce travail est conduit avec une grande maitrise, et il sera difficile desormais de parler des theories esthetiques, morales, scientifiques et religieuses du XVIIe siecle sans marquer, grace a lui, la place de celui qu’on prend trop souvent pour un auteur cynique.

‘Une entreprise salutaire de reanimation et d’authentification’.

(Bulletin critique du Livre francais, 1971)

11. MEMOIRES DE CATHERINE II. Écrits par elle-même. Introduction de Pierre Audiat. Texte etabli et presentee par Dominique Maroger. Paris, Hachette, 1953. 303 p., soft cover.

Someone left a clipping from the Copenhagen daily Politiken (July 15. 1955) with an essay on these memoires (by Professor Stender-Petersen).

A few specimens:

‘Et afskrift (af disse erindringer) blev imidlertid smuglet til udlandet, hvor den kom i den berømte russiske emigrant Aleksander Herzens besiddelse, og han tøvede ikke med at offentliggøre den i London i 1859.

‘Memoirerne vakte stor sensation, men de var ufuldstændige, og først for nylig udkom der en fuldstændig fransk udgave ved Domique Maroger og straks derefter en engelsk oversættelse ved Moura Budberg.

‘Katharina var en fin skribent. Der straaler en ejendommelig fortryllende charme ud fra hendes memoirer, og læseren føler en umiddelbar sympati for kejserinden, mens han læser hendes erindringer.

‘Først når man, bevæbnet med kildekritikkens operationskniv dissekerer hendes ord, opdager man, hvor velberegnet hun tilrettelægger dem.

‘Hun kan den vanskelige kunst at sige meget uden at sige det direkte. Hun magter ogsaa den vanskelige kunst at fortie ting, uden at det mærkes umiddelbart.’

(21./22.Febr./13.Okt.2019)

To be crossposted on www.gamleboeger.dk and http://blocnotesimma.wordpress.com

Tweets on www.twitter.com/gamleboeger