(16.12.2014) I nat drømte jeg, at jeg var gæst hos en japansk familie, far og søn. Sønnen serverede te for mig med traditionel japansk gæstfrihed. Men dog alligevel på en arrogant og uvenlig måde. I baggrunden huserede faren, hans ryg var så tyk og kraftig, som om han havde en rygsæk “fast indbygget”.
“Rygsækken” skal vel afkodes således, at a) hans ryg og krop og hele person var meget stærk og magtfuld, men b) at denne magt var skjult “på hans bagside”, som man ikke ser. Samt c) at han havde nogen, der var meget magtfulde siddende på ryggen, som kunne dominere og kontrollere ham.
Alle drømmesprogets billeder er vistnok fuld af symboler, men dog som udgangspunkt ganske korrekte og ofte kan et enkelt billede være indholdsrigt med flere implikationer på een gang.
Men det var sandelig meget hurtigt!
Hvad? – spørger den ærede læser vel.
Ja, jeg må så lige – i første omgang – gå tilbage til torsdag i sidste uge (11.dec.), hvor jeg sendte et brev til PET samt til Regeringen og Folketingets Præsidium. I brevet meddelte jeg nogle clair-voyante iagttagelser, som jeg tror tyder stærkt på, at det meget alvorlige sygdomsanfald, som dav. udenrigsminister Willy Søvndals hustru for nogen tid siden var udsat for, måske i virkeligheden skyldes et overgreb, og altså i realiteten var et terror attentat.
Om alle brevene er kommet frem (tvivlsomt) og hvad der derefter er sket med min henvendelse er uklart. Ial fald har jeg ingen feedback fået i form af materielle informationer. Jeg har altså igen været henvist til at nøjes med egne iagttagelser og overvejelser samt tillige mine clair-voyante evner. Hvad har jeg da erfaret?
De første to nættert, d.v.s. natten til fredag resp. til lørdag var mest urolige og forvirrende. Dog med enkelte tydelige “meddelelser”, som jeg dog vil lade ligge for nu.
Men natten til søndag så jeg et stort, gråt hus, hvor de to øverste etager var oplyst med noget klart, gustent-hvidt lys. Især den øverste etage, med kun 1 vindue var meget klart oplyst. Lyset havde trods sin klarhed en egen spøgelsesagtig karakter.
Jeg tolker dette billede derhen, at der i et gråt hus, på nøjt niveau blev forhandlet og sjakret efter arbejdstid (hvoraf det spøgelsesagtige, “ikke-elektriske” lys). D.v.s. der er måske en mulighed for, at “efter arbejdstid” betyder “under bordet” eller “i nattens mulm og mørke”?
Natten til mandag så jeg en stor “jernæve”, hvor de fire fingre var delt i midten ved et stort V. Tolkning: V betyder nok Victory, altså sejr, og jernnæven havde vundet slaget.
Derefter så jeg lyset fra et fjernt fyrtårn blive svagere og gå ud. Himlen ovenover var dybrød og sort. Man kan forestille sig Kullens fyr set fra Nordsjælland.
Tolkning: Det lys jeg har forsøgt at kaste over mørket, skal dæmpes og ignoreres.
Til sidst så jeg dog en havfugl flyve frit og frederligt over havet. Tolkning: En del af den aftale man har lavet med “the devil” (CIA/Mossad) indebærer måske, at jeg skal have fred for videre forfølgelse fra den nysnævnte mafia.
(I forløbet sagde en eller anden vist, at jeg havde opholdt mig på “det oprørte hav” i en snes år!).
Men da jeg vågnede mandag morgen var jeg alligevel temmelig oprørt og nervøs over de første dele af drømmen, således at jeg begyndte at undersøge nogle papirer for at få klarhed over, hvem jeg egentlig havde sendt mit brev til o.s.v.
Og da min lejlighed er, og i årevis har været, meget tæt akustisk overvåget, har “man” straks resolveret (man kender mine dagsrutiner ind og ud, i alle detaljer), at jeg pønsede på at sende flere breve, således at man i givet fald alligevel ikke længere ville kunne regne affæren som afsluttet.
Og natten til idag tirsdag havde jeg så ovennævnte drøm med de to japanere. “Man” – d.v.s. the devil, som man jo kun kan lave en aftale med som gælder til, men ikke over dørtærsklen – har måske besluttet at hyre les japonais – the jakuza – den japanske mafia til at gøre noget snavset arbejde for sig.
Og her kommer vi så til spørgsmålet – serialitet eller jakuza. For efter at jeg idag havde sendt et par julepakker fra Frederiksberg posthus, ville jeg besøge det nærliggende Frederiksberg Bibliotek. Og hvad er så det første jeg ser, da jeg træder ind i bibliotekssalen?
En japansk herre, mageleligt “henslængt” på en stol ved et bord tæt ved indgangen, hvor der – vist i anledning af julen? – stod kaffe og te til gratis afbenyttelse. Han studerede interesseret de der henlagt julehjerter, alt imens han serverer te – til sig selv ganske vist.
Jeg erindrer ikke tidligere at have set en japansk herre på Frb. Bibl., hvor jeg dog har været kunde i en snes år. Han havde ingen bøger hos sig, men en bærepose med et slidt paphylster til at transportere “kunstværker” i.
Jeg iagttog diskret den pågældende herre i nogle minutter (men uden at fotografere ham), og forlod derefter igen biblioteket.
Sandsynligheder er i virkeligheden et meget vanskeligt forståeligt emne. Men da begge begreberne – serialitet og jakuza – vist må siges at være en smule “spooky”, så dækker overskriften vel meget godt natten/dagens derhen hørende, store eller små fataliteter?
(posteres tillige på blocnotesimma.wordpress.com )
Følg mig på www.twitter.com/gamleboeger