Forfatterarkiv: immablog

En Paaske avis

(25.03.2016)En venlig sjæl har efterladt denne Langfredags BT her på McDonalds på Kgs.Nytorv, som jeg vil bladre lidt i over en kop kaffe.

Forsidens helt store overskrift er “HISTORISK BOLIGFEST – i hele landet”.

Inde i bladet hedder det bl.a.: “Det økonomiske opsving på boligmarkedet fortsætter, vurderer Nationalbanken”.

Hmm, kan man kalde en begyndende boligboble for et “økonomisk opsving” – så kan man måske også kalde 40 i feber for et helbredsmæssigt opsving?

På side 16 hedder det i lederen bl.a. “Boligfest er til gavn for alle. Det er Påske og tid til at bruge fridagene på at komme ud at se på sommer- og parcelhuse…”.

At en boligbogle skulle være til gavn for alle, synes nu at være en lidt dristig påstand. Hvad er en boligboble egentlig for noget og hvordan kommer den istand?

Nøglen er de store vestlige landes seddelpresser (nb. for nemheds skyld taler jeg her om seddeltrykkeri osv, selv om “penge” nu ikke så meget trykkes på papir som blot på en computers tastatur).

For en halv snes år siden, og især i forb. med børskrakket i 2008, blev det god tone at lade seddelpressen køre på højtryk dag og nat. Det primære formål var at hindre storbankerne i at gå ned, vistnok især som følge af en totalt uansvarlig, efter det oplyste ikke sjældent kriminelt uansvarlige udlånspolitik. Man var efterhånden begyndt på i meget stor stil at låne penge ud til Gud og hvermand, så at sige bare de kunne skrive deres navn under gældsbrevet, vel vidende, at en stor del af lånene aldrig ville kunne indfries.

Men – no problem – man havde heldigvis vennerne i the Fed, d.v.s. den amerikanske nationalbank The Federal Reserve – til at redde de uansvarlig ud af klemmen. The Fed er nemlig ingen statsejet nationalbank, men en privatbank ejer af nogle store inden- og udenlandske banker.

Så the Fed kom naturligvis vennerne – så at sige deres eget kød og blod – til hjælp og skabte – created out of thin air – nogle få tusind milliarder dollars, som reddede de fleste banker og forsikringsselskaber ud af klemmen.

Og det er vel altsammen meget godt? Ahem, Ja – jo. Man belønnede de pågældende bankers uansvarlige – i mange tilfælde totalt uansvarlige – udlånspolitik. Og man skabte “counterfeit matadorpenge” – hvormed menes pengesedler (eller tal på computerskærmen), som ingen virkelig værdi har i sig selv. Deres eneste værdi består i, at manden på gaden ikke kan kende forskel på de “gamle veletablerede” sedler og de nye counterfeit-money. De er jo helt ens.

De nye sedler får altså deres værdi fra tilliden til de gamle. Og såfremt man kreerer 10% flere sedler bliver de gamle sedler altså tilsvarende 10% mindre værd. Man stjæler kort og godt værdier fra befolkningens sparepenge i samme takt som man trykker nye sedler.

Denne værdioverførsel kommer sig især af, at handelsværdien af specielt jord og fast ejendom stiger i samme takt som seddelmængden forøges. Når man kan låne penge til 1% i stedet for 5% stiger kontant-handelsprisen jo nærmest eksplosivt. Og prisen på jord og fast ejendom indregnes ikke i pristallet, inflationen!

Dette forhold er nu nået så langt, at renten næsten er nul (i visse forbindelser taler man endog om negativ rente), og kontantpriserne ergo på vej ind i endnu en kæmpeboble. Resultat: Dine børn og børnebørn kan kun gøre sig håb om at bo i eget hus, såfremt de kan låne flere penge end de nogensinde vil kunne betale tilbage. De kommer altså reelt til at sidde til leje hos bankerne. Og selv med en rente på 1% vil rentebyrden – med samt ikke mindst de forskellige gebyrer som banker og kreditforeninger er nødt til at opfinde for at kunne overleve – være betragtelig.

Sådan kan det gå, når man akcepterer nogle store privatejede bankers ret til at printe counterfeit-matadorpenge ad libitum, samt akcepterer disse matadorpenge som gyldigt betalingsmiddel.

Det er klart, at de privatejede nationalbanker – som eksempelvis the Fed – kun giver de “gratis” penge til slægt og venner, d.v.s. primært de banker som i forvejen ejer the Fed. Resultater er da også, at storbankernes andel af nationalformuen er eksploderet, ikke mindst hvad angår alle “virkelige” værdier, herunder olie og mineraler samt jord og fast ejenmdom, specielt i og omkring storbyerne.

De pågældende nationalbanker har været hjulpet godt på vej af et flertal universitetsprofessorer i økonomi, som loyalt har opstillet det mantra, at penge “kreeres som gæld”. Det er naturligvis det rene vrøvl. I virkeligheden kreeres de som en gave fra det amerikanske folk til the Fed – som så igen deler gaverne ud til vennerne.

Retten til at skabe betalingsmidler ligger nemlig – naturligvis – hos det amerikanske folk, d.v.s. den amerikanske Kongress, men som forresten ofte siges at være i lommen på storbankerne.

Pengene kunne ergo mere rimeligt være kreeret som gaver til befolkningen, hvilket for øvrigt ville have været meget sundere for økonomien. Større forbrug og mindre skævhed.

Den japanske regering synes tildels at have fået øje på forholdet, idet det forleden dag hed, at man vil uddele gavekort til den del af ungdommen, som har ringe forbrugsmulighed. Tænkeligt en temmelig stor del i dagens Japan, med økonomisk krise og et i forvejen tårnhøjt prisniveau.

Men tilbage til dagens leder. BT må naturligvis tænke på de store annoncører, hvortil ejendomsmæglerne vel hører? Og naturligvis skal chefredaktøren sælge aviser, hvis han da ikke nærer et brændende ønske om hurtigt at blive forhenværende?

På avisens side 18-20 fortælles den triste historie om en forholdsvis ung mand, som har fået diagnosticeret en maliciøs svulst i hjernen.

For nogle uger siden døde min lillesøsters bedste veninde af en tilsvarende lidelse. Heldigvis stille og roligt uden svære lidelser.

Min gamle veninde Dorrit, som jeg talte med første gang for mere end 15 år siden i København Fotografiske Amatør Klub (KFAK) på Jagtvejen, har i alle disse år, og vistnok mindst et årti forinden, været diagnosticeret med blodkræft. Men hun er nu 85 år gammel og for et par år siden erklæret rask af lægerne på Riget. Og tænkeligt af nogle lidt overraskede læger?

Det er dog ikke mere end få år siden, at de selvsamme læger reddede hende gennem et par alvorlige kriser. De tilbød hende derefter kemoterapi, hvilket hun dog måtte sige nej tak til velvidende at hun ikke ville kunne tåle det.

Men Dorrit har i omved 5 år dagligt spist kosttilskud i form af Graviola. Læser man om dette naturprodukt på nettet hævdes, at det er 10.000 gange mere effektivt mod visse kræftarter end kemoterapi. Jeg tror nok Dorrit selv mener, at Graviolaen ved siden af de dygtige og interesserede læger på Riget også har en del af æren for hendes nærmest mirakuløse bedring?

Endelig bliver Bertel Haarder på side 8-9 interwievet om emnet Integration.
Bertel siger bl.a.: “Den eneste integration, jeg tror på, er at få udlændinge i arbejde. Arbejde er meget, meget bedre end ethvert integrationsprogram eller sprog-undervisning”.

Det er vistnok så sandt som det er sagt. Kun to bemærkninger.

1. Hvad er det for nogen arbejdspladser, Bertel taler om. De ærede politikere bør venligst huske, at det ikke er regering og folketing, som skaber arbejdspladser. Det gør befolkningen. Men kun i det omfang, at Christiansborg tillader. D.v.s.: Mindre overvågning, snagen og mikro-kontrol. Og fremforalt færre, meget færre ubegribeligt komplicerede, ja ganske enkelt uforståelige love, regler, cirkulærer og bestemmelser.

Dét er da ikke særligt kompliceret?

2. Det er jo ikke på forhånd givet, at en hvilken-som-helst befolkningsgruppe lader sig integrere. Ikke alle problemer har en løsning! I det stykke kunne vi med fordel lære at skele lidt mere til f.eks. Ungarn, Japan og Israel, der som bekendt åbent siger (omtrent), at de ikke vil have “kulturfremmede” indvandrere, der ikke lader sig integrere?

———————–

Følg mig evt. også på www.twitter.com/gamleboeger

(Cross-posted på www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com)

Ny Nikon bælg

(22.03.2016) Hermed en lille update fra Nitivej her lige før Påsken.

Den hjælpsomme, meget propre og meget økonomiske elektriker, som bor ovenover, mente igen at have fundet fejl i det offentliges papirarbejde, denne gang sit skatteskema, og ville tale med mig derom.

Da jeg senere på eftermiddagen gik på gaden mødte jeg den flinke unge mand, som arbejder og vistnok også bor i baghuset, med samt hans hund.

Han havde mærkeligt nok ikke parkeret sin nye Mercedes (ulovligt) foran indkørslen, hvilket ellers ofte sker. Naturligvis til gene for de af os (d.v.s. næsten alle) som bor i ejendommen og er cyklister og som ergo må køre op over kantstenen for at komme ind i gården, og derved som bekendt ødelægger både hjul og gummi.

Parkering-Frederiksberg synes at have fået en hvid plet på deres kort hvad vor lille gade angår? Men det kan jo være, at det forhold at udlejer har en chefstilling på Frederiksberg Råhus, hvor Parkering-Frederiksberg så vidt jeg ved hører til, kan have en eller anden betydning?

I så fald kunne situationen måske være sammenlignelig med vor kamp – i samarbejde med Lejernes LO – for at få Frb. kommune til at udføre brandinspektion på ejendommen, hvilket vi såvel som LLO mente påkrævet efter gennemført byfornyelses-renovering i fjor.

I parantets bemærket måtte der en politianmeldelse (fra min side) af Frb.Kommune til for potientielt at tilsidesætte hensynet til lejernes liv og velfært (vist straffelovens par. 252?), før man mente at kunne udføre inspektionen (som også endte med pålæg om at udlejer skulle udføre visse arbejder).

Igår mandag besøgte jeg Foto/C i Holbergsgade og talte med brugtchefen Henning Buch. Han viste mig en Nikon bælg han havde stående i baglokalet. Nærmere bestemt en ældre, men avanceret model, benævnt PB-4. Den er desværre temmelig stor og tung, men har den fordel at være så teknisk avanceret, at man kan tilte og shifte frontstandarden som bærer objektivet.

Monterer man et kamerahus bagtil og et objektiv fortil har man altså i virkeligheden et såkaldt bænkkamera, også benævnt teknisk kamera, til 35mm formatet.

Bælgen fremstår praktisk taget som ny og prisen var vist billig nok. Så uagtet marts måneds foto-(og bog-)konto forlængst er strakt til (og over) det yderste, mente jeg at måtte benytte mig af tilbudet. Bælgen ses iøvrigt vistnok ret sjældent.

Jeg har i første omgang monteret min gamle, men værdsatte, Canon 300D bagtil (via en adapter) samt fortil et gl. “storformatobjektiv”, ligeledes ved hjælp af en adapter.

Objektivet er en Kodak-Anastigmat på 10,5 cm brændvidde og lysstyrke 4,5 – fra omkr. 1935. Og ensemblet fungerer overordentligt fint i praksis. Det viser sig, at ca. 10 cm netop er den korteste brændvidde, som man kan fokusere på uendelig med.

Kodak-Anastigmaten er en 3-linset Cooke-type, d.v.s med 3 fritstående linser – 2 positive yderst og 1 negativ-linse i midten. Cooke-linsen er kendt for at være overordentlig skarptegnende i midten af billedet, nogle mener vist uovertruffen skarptegnende. Men kun i midten, det skarpe billedfelt er ikke så stort.

Men da denne 10,5 cm er beregnet til brug på et 6×9 cm (ca. 56 x 86 mm) kamera og man kun bruger de midterste ca. 16 x 23 mm burde det resultere i en meget fin skarphed selv på fuld blændeåbning. Hvilket en foreløbig test fuldt ud bekræfter.

Et Kodak objektiv fra ca. 1935 er naturligvis ikke coated. Men da linsefladerne er helt rene, kan man godt fotografere med en ikke for skarp sol direkte på linserne, såfremt man kan akceptere lidt flere reflekser i billedet. Hvilket man som amatør jo ofte kan.

Som ekstra bonus bliver man fri for den hårde, lidt tørre skarphed man opnår med moderne apo-macro og super-multi-coatede linser. Man kan måske sammenligne en sådan gl. linses (lys)frekvensgengivelse med en gammel analog grammafonplades (lyd)frekvensgengivelse sammenligned med en DVD.

Jeg vil mene værdien af et sådant objektiv i god stand vil være nogle få hundrede kroner. Men mit eksemplar er ganske vist i stand næsten som ny, hvilket også gælder den tilhørende Compur-lukker i str. 0 (nul), såvel kosmetisk som funktionsmæssigt.

Som monteret på min Canon Eos 300D, med en obj.faktor på 1,6 bliver ækvivalent-brændvidden jo ca. 17 cm, altså måske i det længste for mange. I så fald kan man montere et full-frame kamera, som f.eks. min gamle og veltjente Canon Eos 1Ds. Men dette kamerahus er meget stort og tungt og gør kombinationen med bælgen til et decideres stativkamera. Som monteret med 300D-huset, kan man i nødsfald godt fotografere håndholdt.

Den nævnte Canon 300D er efterhånden en ældre sag – mon ikke den har godt og vel 10 år på bagen? Den er købt billigt for et par år siden (ligeledes hos Foto/C) da den har en mindre (mest kosmetisk) fejl, som jeg godt kan leve med. Men den er meget værdsat, dels fordi denne type Canon digital-kameraer giver super-flotte og naturlige farver, dels fordi kameraet er relativt meget let.

Forøvrigt tror jeg der er tale om et heldigt eksemplar, idet kameraet med sine 6 megapixels tåler sammenligning med større modeller hvad skarphed angår. Et digitalt spejlrefleks-kamera kan jo godt være fejljusteret på en eller anden måde, f.eks. vedr. autofocus.

Så måske kan der blive lejlighed til en fotoudflugt en af Påskedagene? Evt. kombineret med et besøg hos min gamle veninde Dorrit, som er kommet på plejehjem i Hjortespring.

Det har vistnok været lidt af et chok for den friske unge dame på 85 at måtte rømme sit lille parelhus og sin lille have på Amager til fordel for en 1-værelses på første sal. Men der var dog næppe nogen vej udenom.

Forresten har jeg set, at der idag igen har været bombeterror i Europa, denne gang i Bruxelles. Attentatet sættes vistnok allerede i forbindelse med anholdelsen af en overlevende fra det seneste Paris-attentat. Det antydes, at belgisk politi har siddet på hænderne og burde have været mere forberedte.

Hvorledes det forholder sig hermed kan man naturligvis ikke udtale sig om på nuv. tidspunkt. Man må dog være opmærksom på, at visse “rouge elements” i visse magtfulde internationale efterretningstjenester ingen som helst interesse har i at afspænde eller forhindre terrorisme. Sådanne attentater giver nemlig pr. automatik – paradoksalt nok – ekstra penge, ekstra mandskab og ekstra prestige til de pågældende efterretningstjenester.

De ærede læsere ønskes en god Påske!

————————

(cross-posted på www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com )

Kig evt. forbi www.twitter.com/gamleboeger

Virginia Woolf, Broby Johansen, Strindberg

(15.marts.2016) I sidste indlæg nåede jeg at omtale fire 10-kroners bøger hjembragt fra Vangsgaards i mellemtiden afsluttede runde af det permanente Hollandske bogudsalg på Kultorvet her i Hovedstaden.

5. THE LONDON SCENE. FIVE ESSAYS BY VIRGINIA WOOLF. Random House, NewYork, 1975, 44 sider. Pænt indbundet i helshirting og med org. omslag.

Mange af de ærede læsere vil kende Virginia Woolf meget, meget bedre end jeg, der f.eks. aldrig har læst, eller blot læst i hendes romaner. Nogle få data: Hun levede 1882-1941, blev altså næppe 60 år gammel. Født i en velhavende, litteratur og kulturinteresseret London-familie og døbt Adeline Virginia Stephen (moderens navn oplyses karakteristisk nok ikke i den litteratur-håndbog jeg umiddelbart har konsulteret). Gift med Underhus-politikeren Leonard Woolf.

Hun skrev fiction i en “eksperimenterende og innovativ” stil, som det hedder, og som åndelig ballast nævnes bl.a. Bergson og Freud. Som tidligere nævnt læser jeg aldrig fiction, ial fald næppe siden jeg lagde de klassiske amerikanske detective-novels fra mig for flere årtier siden. Som eksempel kan passende nævnes Dashield Hammett’s THE GLASS KEY, som jeg netop idag har haft i hånden inde hos Vangsgaards på Kultorvet.

Denne magnifikke detektiv fortælling, som Hammett vistnok selv regnede for den bedste, overvejede jeg faktisk at læse igen. Men dels er dagens pris trods alt 45 kr, dels gav en smulle skimmen mig egentlig ikke lyst til at genopfriske bekendtskabet. Men jeg har også allerede bogen i indtil flere eksemplarer og læst den et antal gange. Det bør her nævnes, at den i sidste indlæg omtalte André Gide skal have sat stor pris på Hammett.

På indersiden af omslaget til THE LONDON SCENE læses: “These five sparkling essays on those aspects of London that have changed little since V.W. wrote them in the 1930s show Woolf at the top of her form, blending together in her own unique fashion solid information and imaginative flights of fancy, fact and poetry”.

De 5 essays hedder THE DOCKS OF LONDON, OXFORD STREET TIDE, GREAT MEN’S HOUSES, ABBEYS AND CATHEDRALS, THIS IS THE HOUSE OF COMMONS. Jeg har læst lidt af de fleste og tror at kunne anbefale OXFORD STREET TIDE samt især GREAT MENS’S HOUSES. Omtalen af The Docks of London samt St.Pauls m.m. synes umiddelbart at være måske lidt mindre væsentlige?

Ud fra mit endnu ganske vist meget overfladiske bekendtskab, synes jeg Adeline Virginia’s impressionistiske stil minder mig lidt om mine fotografvenners evne til ligesom med barnets uhildede øjne at se tingenes overflade, samt måske nok fornemme men ikke tale om det, som findes nede under overfladen.

Men denne marts dags fine forårsagtige vejr lokkede mig igen ind til jagtmarkerne omkr. Fiolstræde. Først forbi Photograficas rodekasse, hvor jeg erhvervede en ganske vist lidt miserabel ting; nærmere bestemt et pladekamera 9×12 cm fra omkr 1920, defekt og ikke helt komplet, til en pris af 50 kr.

Som type er der tale om et helt klassisk eksempel på et af de billigste kameraer af den velkendte type: Et klapkamera af træ betrukket med sort kunstlæder; samt med sort (kunst?)læderbælg, fortil monteret med en enkel centrallukker og et objektiv af billigere type. Bagtil er der et aftageligt matskivebagstykke til fokusering, som efter afmontering giver plads til en plade- eller rullefilms-kassette.

Trods en del rust samt et knækket matskiveglas kunne bagstykket lige akkurart afmonteres uden værktøj. Herefter konstateredes, at objektivglassene trods en hel del snavs udvendigt og indvendigt ser ud til at være ok. Men desværre er objektiv-lukkeren ikke helt intakt, idet nogle skruer samt udløsergrebet mangler. De fleste skruer m.m. ser dog ud til meget betænksomt at være gemt af vejen inde i bunden af kameraet, og måske kan kameraet med en vis indsats af knofedt m.m. bringes til at fungere igen.

Det kuriøse er, at man i så fald ville kunne tage de flotteste farvedias på 9×12 cm planfilm resp. på 6×9 cm rullefilm. Men da jeg allerede har flere kameraer af samme type i meget fin og brugbar stand var min tanke nærmest at bruge nyerhvervelsen som en lille gave til en af fotovennerne.

Flere gaver: Idag koster bøgerne hos Vangsgaard på Kultorvet 45 kr, og jeg købte trods en noget anstrengt økonomi en håndfuld, bl.a.:

6. MED BROBY I VENDSYSSEL OG HANHERREDERNE. I Serien Kunstvejviser fra forlaget Hamlet, 1978. 96 sider, rigt ill. Dette eksemplar i det org. helshirtings bind, og udvendigt og indvendigt praktisk taget som nyt.

Det er p.g.a. en forespørgsel fra min storesøster, som bor i HanHerrederne og som har fødselsdag i maj md., at jeg købte bogen, som for øvrigt vistnok rigeligt er en halvtredser værd.; Broby Johansen véd det meste og forstår at fortælle. Her et par smagsprøver fra Hannæs i Vester Hanherred: I omtalen af Johan Skjoldborgs fødehjem (i min egen fødeby Øsløs) hedder det bl.a.:

“I Skjoldborgmuseet er ikke meget at se. Faderens skomagerbord med spyttebakken under, nogle falmede fotografier og krøllede bøger… Da vi forlader det, spørger en besøgende, som trofast har fulgt hele omvisningen: “Hvem var han egentlig denne Skjoldborg, var han maler?”.

“De døde rider hurtigt. For min barndomsegns husmænd var Skjoldborgs Hannæs, hvad Mekka er for muhamedanerne.”

Og her et lille stykke fra omtalen af byen Frøstrup:

“Spøg til side, det er naturligvis Frej, den gamle frugtbarhedsgud, navnet er afledt af – nok ad en omvej over et mandsnavn – strup’navnene er sammensat med personnavne – men forbindelsen med guden for solskin, regn og grøde giver jo i al fald god mening til granitpikken i kirkens våbenhus” (d.v.s. Tømmerby kirke).

Bemeldte persons navn kunne jo så måske have været Frøst, jf. iøvrigt den i sidste indlæg omtalte Svend Trøsts Vej. Som det måske vil være nogle lokalhistorikere bekendt regner sagkyndige med, at Trøst er en læsefejl for Frøst; dels er navnet Trøst forresten helt ukendt og dels havde Niels Ebbesen nære slægtninge med slægtsnavnet Frøst (se evt. nærmere i f.eks. Personalhistorisk Tidsskrifts registerbind).

Man skal ikke forvente opklaring ved at konsultere relevante steder i sidste udg. af Biografisk Leksions 16 bind. Dér er Niels Ebbesen næsten helt ukendt, ial fald hævder forfatteren intet at vide om Niels Ebbesens slægt. Hvilket forekommer en smule anstrengt, da hans slægtsforhold har været forholdsvis velkendte i Personalhistorisk Tidsskrift i henved 100 år.

Frey-navnet staves nu Frost men udtales lokalt Frøst, forekommer endnu i Thy, men har tidligere måske været mere udbredt og i alle samfundslag (og i forbindelsen Frøst udtales ø’et naturligvis åbent og ikke lukket, som DR konsekvent bruger det om den velkendte, svenske clarinetist).

Endnu en fødselsdagsgave. Keld – en af mine begavede fotografvenner – bliver 75 i denne måned hvorfor jeg købte denne lille fotobog:

7. SEX, LØGN OG FOTOGRAFI. Tekster om kunst, fotografi, snapshots og virkelighed. Af Nette Sandbye og Erik Steffensen. Forlaget Politisk Revy (Rævens Sorte Bibliotek) 1995, 190 s. rill. Bogen er praktisk taget som ny, og har næppe været læst.

På omslagets bagside hedder det bl.a.: “I denne bog forsøger Mette Sandbye og Erik Steffensen i collage-form at befri fotografiet for nogle af de sociale og dokumentariske hæmninger, det har været tillagt i historien. I en række fotos, essays og en samtale får læseren belyst fotografiets poetiske dimensioner fra århundredeskiftet til i dag.

“Bogen indeholder fotos af bl.a. August Strindberg, Alvin Langdon Coburn, Alfred Stieglitz, Erik Steffensen, Christian Boltanski og Sophie Calle.

På side 14 gengives et foto af George Brandes af Alvin Langdon Coburn, som jeg aldrig før har set. Men upåtvivleligt et mesterværk.

Ligeledes på side 19 et fotografisk selvportræt af August Strindberg med 2 børn. Fotoet synes at bekræfte min tidligere ytrede formodning om den begavede mand – at Strindberg har Sameisk blod i årerne: De høje kindben, den spidse hage, de “alt-og-intet-seende” øjne. Forresten har jeg siden erfaret, at de Svenske sagkyndige regner hans Samiske afstamning som en kendsgerning.

Jeg håber at Keld ikke læser nærværende blogindlæg før fødselsdagen, samt at han måske vil have glæde af Erik Steffensens side 94 gengivne fotografi af en “Velo”; vistnok præcis den Velo som Keld længe ønskede sig?

——————————–

Følg mig tillige på www.twitter.com/gamleboeger

Cross-posted on www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com

André Gide, Wales, Napoleon, Tempelherrer, Kina.

(19.02.2016) Det er på tide at forsøge atter at blæse lidt liv i mine blogportaler – www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com – som har ført en noget hensygnende tilværelse det sidste halvårstid til fordel for min twitteraccount – www.twitter.com/gamleboeger – hvortil den ærede læser også henvises.

Planen er at genoptage reporteringen om og fra diverse bogfund og -udsalg i Fiolstræde samt måske at omtale nogle af mine tweets lidt mere udførligt, undertiden er 140 tegn (ca. 3 linier tekst) for lidt til at fortælle en interessant eller væsentlig pointe.

Denne fredags fine solskin bragte mig først til Kultorvet, hvor Vangsgaards i et hjørne af det gamle Hovedbibliotek – var det ikke dér man bl.a. havde rejselitteraturen? – har indrettet sit Hollandske bogudsalg. Butikken bestyres p.t. ofte – måske i forretnings rekonstruktionsfase efter konkursen i efteråret? – af en ældre slægtning af boghandler Søren Vangsgaard, den elskværdige hr. Gravesen.

Bøgerne koster idag 10 kr og således foranlediget måtte jeg slæbe af sted med 17 bøger til min i forvejen overfyldte lejlighed. Blandt erhvervelserne er:

1. ASIENS VIDUNDERLIGE VERDEN af Ferdinand Ossendowski (oversat fra MAN AND MYSTERY IN ASIA af Otto Wadsted), Kh, 1924, Pio/Branner, 253 s. Pænt men ikke solidt indbundet, d.v.s. ikke hæftet men limet i ryggen.

Jeg har i forvejen læst hans tidligere udgivelse “Vilddyr, Mennesker og Guder” som vidnede om indgående kendskab til emnet, dvs forholdene i ØstAsien, specielt Sibirien, i årene omkr. 1.verdenskrig.

Forfatteren er polak, professor i teknisk kemi m.m., og bogen vil sikkert vise sig at være et – omend mere eller mindre flygtigt? – bekendtskab værd.

2. PRÉTEXTES – Réflexions sur quelques points de littérature et de morale. Af André Gide. Paris, 1947, 254 s. Hæftet, og i tidens tarvelige papirkvalitet.

Bogen har som et utal af andre lignende franske bøger – flere hundrede faktisk – som jeg har erhvervet under de seneste udsalg hos Vangsgaards tilhørt en vis Albert Wiinblad. Om hvem jeg iøvrigt intet ved udover at han boede på Frederiksberg på et tidspunkt i 50’erne og 60’erne – antageligt efter et flerårigt ophold i Paris.

Denne ædle francofile har forsynet næsten alle de hæftede bøger, jeg har overtaget, med et beskyttende og meget praktiskt omslag i gennemsigtigt plast; hvorfor han om muligt bedes modtage min bedste tak!

Fra bogens 20-30 essays ses navne som Hauptman, Barrès, Maeterlinck, Stevenson, Nietzsche, Max Stirner, Maurice Léon, Villiers de l’Isle-Adam, Jammes, Régnier, Mallarmé og Oscar Wilde.

Og uagtet jeg vistnok foretrækker essays fra det 19. eller beg. af 20. århundrede vil der utvivlsomt være noget af interesse. Her kun en meget lille smagsprøve (side 45, indledningen til afsnittet A PROPOS DES DÉRACINÉS):

“Né à Paris, d’un père Uzétien et d’une mère Normande, où voulez-vous, Monsieur Barrès, que je m’enracine?” – Klart nok at nationalisten Barrès og André Gide – “libertiner og internationalist”? – måtte være intellektuelle antagonister?

3. NOUVEAUX PRÉTEXTES – Reflexions sur quelques points de littérature et de morales. Af André Gide. Paris 1951. 290 s. Ligeledes en velholdt Albert Wiinblad-bog.

Fra de mange essays mærkes navne som Remy de Gourmont, Jules Lemaitre, Baudelaire, Jeanne d’Arc, Jules Romains, Jammes, Régnier, Giraudoux, Léon Blum, Jules Renard.

En smagsprøve fra s.275, forf. omtaler en bog af GEORGE GRAPPE – DANS LE JARDIN DE SAINTE-BEUVE (jeg undskylder at travlhed nøder mig at udelade de diakritiske tegn):

“J’ai longtemps habite dans la maison de Sainte-Beuve, joue dans ce petit jardin que M.Georges Grappe decrit; j’etais enfant alors; le buste de l’auteur des Lundis, glabre, au sourire onctueux, au front demi-couvert par une toque, qu’on voyait dans le vestibule, me semblait celui de quelque prélat. Le nom: Sainte-Beuve, grave sous le buste y aidait; je m’étonnais seulement de cette desinence feminine. Maison et jardin etaient occupes alors par un professeur chez qui j’etais pensionnaire; je n’y suis plus returne depuis. Avec quelle joie j’y accompagne aujourd’hui M.Grappe! Avec quelle emotion je reconnais le petit jardin!”

André Gide synes altså at have boet i den gamle mesters hus? Hvor mange parisere ved monstro nu, hvor Sainte-Beuve’s buste er placeret?

For nogle uger siden var jeg til begravelse i St.Markus-Kirken her på Frederiksberg. Og da jeg kom i god tid, fik jeg lejlighed til at gå lidt omkr. i de små gader med historiske navne: Niels Ebbesensvej, Svend Trøsts Vej (som bekendt skulle det vistnok retteligt have været Svend Frøsts Vej) og Carl Plougs Vej.

Carl Plougs Buste er placeret i en (meget) lille have på Danas Plads. Hvor mange Konservative ved det? Mon de Konservatives nuv. formand har set busten af Det forenede Højres gamle formand? Næppe. Og ganske sikkert kender han ikke indskiptionen:

HAN STOD VED ROR NÅR VI STYRED MOD NORDEN
HAN VAR VOR TORD NÅR VI TRÆNGTE TIL TORDEN
HAN BLÆSTE LUREN NÅR VÆGTERNE SOV
KENDER I SÅ CARL PLOUG

(Med skam at melde har jeg glemt navnet på epigrammets forfatter.)

Forresten ser busten ikke ud til at været renset i de sidste 20-30 år? Men det kan jo være, at Frederiksbergs Parkafdeling som udgangspunkt måske ikke ledes af påfaldende dansksindede?

4. IN SEARCH OF WALES. Af H.V.Morton, London 1932/33, 273 s.Indb.

En typisk eksempel på den tids på engang smukke og praktiske engelske boghåndværk. Interessant indhold, meget smukt og interessant illustreret med velvalgte fotos fra 1. kvart af 20.årh. Samt smukt og praktisk indbundet i grønt helshirting, prydet med en gylden blomst på omslaget.

Jeg kan ikke sige, at Wales an sich har min store interesse. Måske blev jeg især ledt på afveje af de interessante illustrationer?

5. NAPOLEONS PRIVATLIV af Octave Aubry. Kh, 1939, Jesperson og Pio, 366 s.Indb.

Jeg har ganske vist i forvejen 2-3 værker om Napoleon som privat, på fransk og af andre forfattere. Jeg kan ikke sige, at Napoleon som sådan har større interesse for mig. Men han er jo næsten ikke til at komme udenom, når man kigger efter franske bøger, revolutionstiden og Napoleons-tiden synes at fylde virkelig meget i Fransk historieskrivning?

Bogen er illustreret med mange portrætter. Overfor side 208 er et af flere sådanne af Napoleon. Hans kontrafej, som gengivet her, har en påfaldende lighed med – Vladimir Putin. No kidding!

Jeg har nu ellers ikke opfattet Putin som en agressiv krigsmand, omend han utivivlsomt er en fighter. Snarere som en formidler; men jeg kan jo let tage fejl, og de næste uger og måneder i Tyrkiet-Syrien og andre steder vil nok afgøre det spørgsmål. For som man sagde “in the olden says”:

Hvis man ikke hver dag er parat til at sætte alt hvad man ejer på højkant – liv, familie, gods og ære – ja så vil man MED SIKKERHED miste det! I modsat fald får man som oftest en chance. Sådan er livet nu engang skruet sammen!

Forresten ser Aubry’s bog ud til at være skrevet i et ualmindeligt levende sprog og vil sikkert vise sig læseværdig, omend fortællingerne om Napoleon’s “damehalløj” synes at fylde rigeligt meget.

Apropos revolutioner, før og nu: Mange vil tænkeligt mene, at “den muslimske revolution” måske vil komme til at fylde tilsvarende meget i nutidens og fremtidens europæiske historie, som Oktober-revolutionen i den russiske og den Franske Revolution i Frankrigs historie? Men det vil, tror jeg, måske vise sig at som en fejltagelse? Måske er der i virkeligheden med alle disse Islam-krige og konfrontationer tale om røgslør, a red herring?

Den store og afgørende – de sidste få årtusinders størete og mest dramatiske? – revolution vil nok være den forestående FORBUD MOD KONTANTE BETALINGSMIDLER.

Hvaba? – spørger den ærede læser, – hvordan og hvorledes? Her et par stikord:

a. Det er i menneskehedens flere tusind år lange historie vistnok aldrig forekommet, at frie mennesker – til forskel for slaver – IKKE HAVDE LOV TIL AT BESIDDE OG HÅNDTERE OG ADMINISTRERE ET BETALINGSMIDDEL.

b. Et monopol på denne ret overlades med CashBan til bankerne/pengeudlånerne.

c. Du bestemmer dermed ikke til hvem, til hvad, hvornår, hvortidt, hvormeget du vil bruge af dine penge / dit betalingsmiddel. Dette bestemmer bankerne derefter – om end ikke de jure så dog de facto (formodetnlig i tæt samarbejde med det om-sig-gribende statslig magtmisbrug?)

e. Du kan jo så kun betale med elektroniske midler. Dine værdier udgøres af tal i en computers memory; disse tal kan let ændres, blokeres eller helt forsvinde uden du kan gøre noget som helst! Kontante penge kan man dog gemme i sin madras, således at der skal et røveri, indbrud eller (pyroman)brand til, for at forarme dig?

f. Du kan ikke købe en busbillet, en togbillet, en flybillet, en biografbillet, en bog, en parkeringsbillet, en pc, et pc-program, en film, en læge, en rådgiver, en jurist, et avisabonnement, o.s.v. undtagen med en internet-transaktion.

g. Enhver SecretService kyndig ved, at såsnart du bruger et internet-betalingsmiddel (dit Visa-kort etc), så er du omg. “spottet” – d.v.s. registreret og lokaliseret geografisk (af ECHELON, CIA, MOSSAD, NSA etc etc).

h. Et moralsk depraveret styre kan dermed uden nogensomhelt problemer neutralisere alle “uønskede elementer” – d.v.s. BESLUTNINGSTAGERE PÅ ALLE NIVEAUER, SOM FORHOLDER SIG KRITISK TIL MAGTMISBRUG OG SOM IKKE LADER SIG AFPRESSE.

Ingen kan gemme sig og “DE” vil “få noget på” alle! Befolkningen forstår simpelthen ikke, at formålet med total-overvåtningen først og fremmest er at “få noget på” alle beslutningstagere på alle niveauer for dermed at kunne afpresse/blackmaile dem og opnå fordele: F.eks. kræve ansættelse af en bestemt avisredaktør, tv-redaktør, kommunaldirektør, overlæge, bankdirektør, departementchef, politichef, etc etc.

i. Afskaffelse af kontanter som betalingsmidler, vil derfor med sikkerhed komme til at koste mange, mange gode og uskyldige mennesker livet. Der “forsvinder” i forvejen tusinder sporløst hvert år (så vidt jeg ved ca. 2000 i Danmark?). Udover de tusinder (3000?) der hvert år “forsvinder” (d.v.s. omkommer ved dødelige uheld) fra vore hospitaler. I USA er tallet efter det oplyste 200.000 “dødelige hospitalsuheld” pro anno! (overfor ca. 40.000 trafikdrab).

j. Der er efter det oplyste en tæt forbindelse mellem WallStreet og de mest berygtete, vestlige efterretningstjenester CIA, Mossad, NSA, MI6, etc. For nogle (hvor mange ved ingen udenforstående?) “rogue elements” i disse tjenester er ingen forbrydelse for blodig eller for grov (dette skal forstås HELT bogstaveligt) – og man kan være sikker på, at disse forbydelser ALDRIG opklares. Det er der simpelt hen ikke politisk mod og vilje til!

k. I forb. med Napoleon bør vel her indføjes et par bem. om vor egen Napoleon: Justitsminister Dr.Pind. Er undertegnede ringhed den eneste, som har undret sig over, at Dr.Pinds første, nævneværdige embedshandling var at besøge Washington?

Ja, jeg mener, der er dog tale om en justitsminister og ikke en udenrigsminister? Hvorfor var det så vigtigt i huj og hast at besøge Washington? Og hvem talte han med, om hvad?

Talte han måske især med Dr.Nuland, Viceudenrigsminister for Europa? Den bekendte “f..k-the-EU” Nuland, som vistnok i almindelighed antages især at have organiseret revolutionen i Ukraine? Blev der måske i givet fald talt om kommende revolutioner i disse samtaler?

Er det i givet fald sådanne samtaler der har givet anledning til det påfaldende hals-over-hoved hastværk med at få etablet total-overvågning i Danmark? For i forbindelse med CashBan-revolutionen står total-overvågning af borgernes it-trafik og -forbrug, af bilers/bilejernes geografiske bevægelser (automatiske nummerpladelæsere, allerede opsat!) samt automatisk læsning af parkerede bilers nummerplader (hvem besøger hvem, hvornår?).

Jeg føler mig ikke sikker på, at Dr.Pind helt forstår, hvad der foregår? Jeg synes ikke han per se er usympatisk. Men jeg tror han er et ret typisk venstre-hjernehalvdel-domineret (no pun intended!) menneske, med denne mennesketypes styrker og svagheder: Her måske især interessant en vis tilbøjelighed til stor misvisning eller usikker visning i det retningsvisende kompas og derfor måske let manipulerbar? (se iøvrigt Bent Falbert nylige klumme i EB.dk desangående http://ekstrabladet.dk/opinionen/bentfalbert/Da-frihedsministeren-blev-en-lænkehund/5952936 ).

Men kort og godt: DEN KOMMENDE, JA IGANGVÆRENDE, TUSINDÅRS-REVOLUTION DREJER SIG FØRST OG FREMMEST OM CASHBAN, OG DERNÆST TOTAL OVERVÅGNING.

DEREFTER ER VI ALLE SLAVER – DOG NATURLIGVIS MED UNDTAGELSE AF DE FÅ BANKIER-FAMILIER, SOM HAR SAT SIG TUNGT PÅ VERDENS BETALINGSMIDLER.

Men nok om Napoleon lige nu; vi går videre til

6. TEMPELHERRERNES INDSIGT. De hemmelige vogtere af Kristi sande identitet. Af Lynn Picknett og Clive Prince. Kh 1997/2005, Bogan, 495s. Hæftet.

Dette snart 20 år gamle værk var i sin tid meget omtalt. Jeg har (naturligvis) haft bogen i mange år, men bør nok prøve at få tid til at kigge lidt i den igen. Underligt at man kan købe denne bog – eksemplaret her er nyt og ubrugt! – for en flad 10’er. Min egen er vist knækket i ryggen, så denne er velkommen.

7. CRUSADER CASTLES. Af Robin Fedden and John Thomson. London 1957, 127 s. Indb. med org. omslag.

En meget aktuel og interessant bog omhandlende de forsk. slotte og borge, som optræder i Korstogenes historie. Der er mange interessante illustrationer, bl.a. også omhandlende borge i det nuværende Syrien. Der omtales bl.a. Aleppo, Sidon, Acre, Homs og Latakia. Bogen slutter sig tildels fint til den foregående og er jo på en måde – beklageligvis – hyper-aktuel. På omslagets forside er forneden til højre afbildet et våbenskjold med – som det synes – Dannebroge?

8. THE SOUL OF CHINA. A challenging interpretation of Chinnese history. Af Amaury de Riencourt. NY, 1958, 258 sider, hardcover med org. omslag.

Forfatteren er franskmand, f. i Orleans i 1918, men bogen synes dog at være opr. affattet på engelsk. Jeg har i.t.v. kun skimmet lidt i bogen, og den synes at være meget læseværdig.

(opdateret 21.02.2016/01.03.2016)

—————————–

Følg mig tillige på www.twitter.com/gamleboeger

Cross-posted på www.gamleboeger.dk og http://blocnotesimma.wordpress.com

Petty News eller Det Små I Det Store

(29.6.2015/27.6.2015) Idag lørdag kostede bøgerne i Helligåndshuset 10 kr, hvilket – som det jo har for vane – resulterede i at jeg nu må forsøge at slæbe to store Aldi-poser med bøger hjem til Frederiksberg. Indtil videre er jeg dog kun nået til Burger-King. Og en eller anden venlig sjæl har efterladt dagens BT, hvorfor jeg over en kop kaffe ligesom sidst vil kigge lidt på de små nyheder i dagens avis før jeg går over til at fortælle lidt om dagens boghøst fra Forum Antikvariats forøvrigt altid besøgsværdige udsalg i Helligåndshuset.

Forsiden har – bortset fra de sportsnyheder, jeg som sports-ignorant af gode grunde ikke kan kommentere – tre emner. For det første terrorhandlingerne i Tunesien, Frankrig og Kuwait. Dem vil jeg helst ikke kommentere nærmere, forinden de er fuldt opklarede. Hvilket den slags angreb forøvrigt ikke plejer at blive, idet man synes at have for vane at gennemhulle den eller de pågældende angribere, der ikke undslipper, som en si (og med dum-dum kugler?), noget de færreste synes at kunne overleve. Og i så fald er de også undskyldt for at fortælle, hvem der er deres åndelige førere og financielle sponsorer?

Næste emne: Borrelia-alarm! Skovflåt og Borrelia er naturligvis godt stof, alene fordi de under uheldige omstændigheder kan være farlige.

Valget er forsidens tredie hovedemne. Men emnet er nu allerede skrumpet ind til en lille rubrik så at sige i marginen. Overskriften over Lars Løkke’s portræt lyder: “Løkke i Aftes: Det bliver en smal V-regering”.

Jeg synes at man allerede på selve valgaftenen kunne læse af Lars’ (og hans hustrus’?) kropssprog da de sammen gik op ad trappen til Christiansborg, omtrent sådan: Her kommer jeg, og jeg ved noget som I andre nok ikke ved: Jeg er nemlig praktisk taget allerede statsminister, med eller uden “de andre”…

Her må man tillige nævne noget, som de fleste kommentatorer synes helt at have glemt: At såvel Lars som især Helle kom stærkt forsinkede til festen. Og når “et par” samtidigt har været borte fra en fest og kommer “samtidig” tilbage, ja så plejer man vist ofte at gå ud fra, at de har haft “gang i noget”?

Sikkert har telefontrådene glødet, antageligt i timer, efter at valgresultatet lå temmeligt klart. Og hvad har man så aftalt?

Har S dog monstro ikke fremført et stærkt ønske om for enhver pris at holde Dansk Folkeparti væk fra 1) Justitsministeriet (Dong-salget, – har S og V ikke her en potentiel fælles interesse, jf. Venstres overbestyrelse evt. forbindelse til Dong?) 2)Folketingets Formandskab (En syltet historie om et formodet terroristisk overfald på Willy Søvndals hustru? – jf. en kort omtale i mit blogindlæg http://blocnotesimma.wordpress.com/2014/12/17/spooky-times-serialitet-eller-jakuza/ ).

Det ville i givet fald passe godt med hvad vi nu ser udfolde sig i den politiske kabale:

1) Dansk Folkeparti isoleres og dæmoniseres både af S og LA-K. Der må nok regnes med muligheden af en deal mellem S og LA-K, således at LA-K afholder sig fra at stemme om formandsvalget til Folketinget – måske mod visse ekstra modydelser fra S og V? For ærke-globalisterne er DF vistnok ærke-fjenden?

2) Løkke skamroser for åbent kamera og mikrofon Pia’s forudsætninger for formandskabet – næsten ud over alle rimelige grænser? Virker noget påfaldende – røgslør?

Forresten er det klart nok GLOBALISTERNE, som med beundringsværdig målbevidsthed og effektivitet har taget den totale magt, tilsyneladende uden at pressen og de øvrige politikere har nået at registrere hvad der er foregået: Ægte blitz-krig!

Man bemærker, at LA først var meget stram i betrækket og spåede en eventuel V-mindretalsregering en – meget – kort levetid. Men som få timer senere var meg som et lam og synlig tilfreds med bl.a. en væsentlig sænkning af topskatten indskrevet i regeringsgrundlaget. En imødekommenhed, som DF sikkert må kigge i vejviseren efter?

Så de tre Uber-Globalistiske partier S-V-LA må vistnok formodes at have sat sig godt og grundigt og tungt på magten? Måske enda bistået af de vistnok også meget globalistiske Radikale? Og hatten af for det: Det er naturligvis helt legitimt at kæmpe for det man har kært, når det sker indenfor demokratiets rammer. Og det er mig bekendt tilfældet, også uagtet at partiernes interne magtkamp kan være uigennemskuelig for outsiders og forøvrigt måske strengt taget ikke kan siges at være en del af grundlovens politiske processer?

Jeg gætter på, at S’s højrefløj har tilbudt at frede en V-mindretalsregering i det mindste et par år, som sagt evt. til gengæld for modydelser fom f.eks. “ingen Dong-undersøgelse” samt for enhver pris “ingen DF-justitsminister eller Folketingsformand”? De kan nu vistnok det der med at sjakre over i S’s højrefløj?

Og mon ikke Helle gik – d.v.s. blev gået af sine globalist-sponsorer? – bl.a. for at give plads for et parløb mellem Corydon og Lars, et parløb som en vis skarp kant mellem Lars og Helle fra valgkampen måske kunne have været til hinder for? Men altså mod til gengæld hvis overhovedet muligt at blive begavet med folketingets formandskab?

Og LA får sine skattelettelser – vel god globalistisk skattepolitik? – og DF får absolut, som også allerede meget tydeligt pindet ud af Lars, ingen som helst nævneværdig stramning af grænsekontrollen. Evt. vil de blive tilbudt flere og mere kameraovervågning – noget som mærkeligt nok er god DF-politik – en kameraovervågning som dog muligvis desværre først og fremmest er til glæde for de globale mafiaorganisationer (og sædvanligvis ikke ret mange andre?).

Man bem. a recent tweet på @gamleboeger: A major, unnamed US bank just last week had faced 30,000 #cyberattacks – 22,000 of them from criminal organizations…
http://blogs.wsj.com/moneybeat/2015/06/21/banks-barraged-by-cyber-stickups/

Utvivlsomt vil der være gode, prestigefyldte og skattefri “globale” stillinger til de implicerede fører-kamphaner, såfremt de står fast – hvad enten i FN, EU, IMF or whatever?

Side 5 har den altid læseværdige Søs Marie Serup en artikel om samme emne. Det er dog vistnok tydeligt, at hun er lidt forvirret – for hun har ikke nøglerne til mysteriet: Ding-dong-væk Og: Et brev om Willy Søvndals hustru sendt bl.a. til Folketingets Præsidium 11.dec.2014 Og: hvem sidder i Venstres (hemmelige?) overbestyrelse? Og: hvem skulle have været resp. skal være justitsminister?

Forresten håber jeg oprigtigt at Lars Løkke vil få held med sit (politiske) projekt – også uagtet jeg er alt andet end vaskeægte globalist. Men jeg mener det er vigtigt for demokratiet at magten skifter hånd jævnligt, og da Lars Løkke er en personligt sympatisk mand, og tilmed vistnok lige så intelligent som han er sympatisk, bør han naturligvis have chancen for at lave en ordentlig regering og føre en ordentlig politik.

Men tilbage til lørdagens BT. Side 16 får vi (endnu engang) at vide, at Karsten Rees søn tager tøjlerne i familiekoncernen. Men hvorfor ser vi ikke et billede af hovedpersonen – sønnen – i stedet for den selvudnævnte biperson?

Side 23 får vi en oplysning, som nok vil være ny for mange. Lars Løkke har en bror Knud Løkke, som har været venstre-kommunalpolitiker. Men som synes at mene, der er blevet for langt fra Venstres top – hovedbestyrelse? – til de menige medlemmer og stemmer ude i landet. Han vil ergo stifte et nyt parti “Frie Liberale”.

Men slut på denne lørdags petty news. Vi går så over til det lidt mere væsentlige, nemlig bogudsalget i Helligåndshuset.

Der har i det nu snart afsluttede (sidste dag imorgen søndag, prisen er da 5 kr) hollandske udsalg været usædvanlig mange nyere bøger om historiske emner. Herunder ikke mindst England og Frankrigs historie. Jeg vil nedenfor nævne en del af titlerne, og i et kommende indlæg give et par smagsprøver fra et udvalg (hvilket jeg er forhindret i idag, idet jeg har medbragt nogle gamle læsebriller, som forhindrer mig i at læse små typer).

1. BOURBON AND STUART. KINGS AND KINGSHIP IN FRANCE AND ENGLAND IN THE SEVENTEENTH CENTURY. Af John Miller. New York 1987, FranklinWatts, 272 sider, hardcover.

2. ITALIAN DYNASTIES. The Great Families of Italy. From the Renaissance to the Present Day. Af Edward Burman, 1989, 192 sider. Hardcover.

3. CHARLES I – THE PERSONAL MONARCH. Af Charles Carlton. 1983/84, London, Ark Paperbacks, 426 sider.

4. RESTORATION ENGLAND. Af Patrick Morrah. London, 1979, Constable, hardcover, 228s

5. LOUIS XIV – The Other Side of the Sun. Af Prince Michael of Greece. 1979, London, Orbis Publishing, Transl. Alan Sheridan, hardcover, 447 s.

6. HENRY II. Af W.L.Warren. 1973/77, London, Methuen, 700 s, desværre softcover.

7. LOUIS XIII THE JUST. Af A.LLoyd Moote. 1989, Uni.California Press, LosAngeles, 401s, paperback.

8. En halv snes bind af månedsskriftet FRA ALLE LANDE, de fleste red. af teologen og arkæologen L.Zinck. Årgangene ligger omkring 1870, og er typisk på omkr. 500 s. Udg. på Fr.Wøldikes forlag, København. Nogle få smagsprøver følger i næste inslag.

Men jeg vil forlade de venlige mennesker her på Burger-King for idag, med tak for kaffe og husly!

————————

Husk venligst at checke @gamlebøger ( www.twitter.com/gamlebøger ), som opdates med petty news næsten dagligt.

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com

Après nous le Déluge! (2.del)

(21.4.2015) Vi fortsætter idag med vor nyligen påbegyndte reportage fra magasinet med små forårsoplevelser. Sidste lørdag lå der her på McDonalds Frederiksberg gratis BT’er, og vi vil derfor benytte anledningen til at se på nogle af de små nyheder i lørdagens avis.

Den store historie på forsiden er vistnok ingen egentlig nyhed? “Så meget ødelægger din smartphone”. Eksperterne advarer: Den stjæler dit nærvær.

Det forekommer sandsynligt. Jeg har mere end een gang været bekymret over en forældre med et lille barn i barnevognen, som i stedet for at øjenkontakte med barnet øjenkontaktede med smartphonen. Næppe sundt for barnets udvikling?

Også på forsiden: “Bircow klar til tæsk på Borgen”. Kan jeg ikke kommentere, da jeg ingen anelse har om hvem velbemeldte flotte blondine Bircow er.

På side 4 hedder det: “Tilbudt plads hos de kristelige. Kristendemokraterne bejler til Klaus Riskær.” “Formand: Han bidrager ikke med noget”.

De to parter har vistnok et fælles problem: De kan ikke komme i Folketinget? Måske skulle K.R. bevæbne sig med en smule tålmodighed? Og måske skulle Kristendemokraterne ændre det lattervækkende navn tilbage til Kristeligt Folkeparti? Begge tiltag kan næppe være prohibitivt kapitalkrævende?

Vi springer over den forøvrigt vistnok usædvanligt kompetente og redelige chefredaktørs side, debatsiden. Der må vi sikkert finde de store og kloge ord, og vi kigger jo idag efter de små ting.

På side 7 skriver Søs Marie Serup om et SF udspil om bl.a. Finansskat. Den “forhadte finansskat” hedder det samt “Det er klassisk marxistisk tænkning, at man skal flytte skat væk fra arbejde og over på kapital”.

Nuvel, jeg har nu i temmelig mange år aldrig kunnet forstå, at det skulle være så forfærdentlig samfundsskadeligt at momse eller på anden måde beskatte handel med valuta samt låne- og gældsbeviser af enhver art, herunder aktier, obligationer, CDS’er osv, osv. Det forlyder jo dog, at f.eks. Goldman-Sachs i år ubetaler i gennemsnit omregnet ca. 2,5 mio kr pr. medarbejder i gage. Altså i gennemsnit og så vidt jeg husker.

Hvorfor skulle det altså være så forargerligt at beskatte de tusindvis af milliarder af kroner “sloshing around” i den globale finansverden DAGLIGT. I øvrigt et tiltag, som selveste George Soros for mere end et årti siden offentligt har plæderet for (jf. et ca. 5 år gammelt indlæg på min nu desværre spærrede blog imma.smartlog.dk).

(Den ærede læser kan for øvrigt se forskellen på en akceptabel (d.v.s. temmelig ufarlig for magtmisbrugerne) og en satirisk blog, ved at klikke på f.eks. http://www.kire.smartlog.dk og min nu blokerede http://www.imma.smartlog.dk. Man skriver her i det 21. århundrede åbenbart ikke ustraffet en satire omkring Danmarks regering, især ikke når man (på smartlog!) kunne komme op på og over 1000 hits om dagen!).

Terrorsagen på side 8 vil jeg helst ikke kommentere idag, da de fleste tilsyneladende deponerer hjernen i garderoben, blot ORDET terror kommer op.

Side 10 er der mere om SF-skatteudspillet. Den nye SF-formand bliver portrætteret. Synd at hun, så vidt jeg umiddelbart kan se, virker temmelig intellektuel og måske derfor ingen påfaldende vælgertække har, – men måske tar jeg fejl?

Nederst side 12 er religionshistorikeren Herbener repræsenteret ved et citat. Man kan vistnok let få det indtryk, at velbemeldte hr. Herbener ikke er nogen varm tilhænger af traditionel dansk kultur?

Side 17 omtales den famøse sag med kronprinsens brokørsel under stormen, med samt hans livvagt. Det er en sag, som en kritisk iagttager vist skal slå temmelig mange krøller på hjernen for at finde mindste hoved og hale i.

For hvordan kan man retslig forfølge en livvagt for loyalt at passe sit arbejde? Kan der tænkeligt stikke andre mindre fine motiver under? Er det en politisk sag?

Man kunne måske f.eks. notere sig, at man i og med at anklage livvagten samtidig ydmyger kronprinsen, – hvem nogle politikere måske synes er lidt for populær i befolkningen?

Man bør måske tillige notere sig, at livvagten er fra Vestjylland og gift med en fremadstormende venstre-politiker, ligeledes fra Vestjylland. Pengemændene d’Outre-Mer og disses “rogue elements” i politik og embedsværk kan vistnok som udgangspunkt ikke lide Vestjyderne og deres ofte lidt mere gammeldags værdier?

Kunne der tillige være tale om et udslag af magtkamp mellem på den ene side rogue elements, som primært er loyale mod oversøiske pengemagter, og på den anden side ansvarlige medarbejdere? Sådanne rogue elements findes med sikkerhed såvel på borgen (måske blandt regeringens spindoktorer, visse politikere, samt embedsværket? – herunder naturligvis også i PET), som andre steder.

Er der tænkeligt tale om en PET-intern magtkamp? Den pågældende livvagt giver efter pressebilleder indtryk af at være velafbalanceret og redelig, og altså utvivlsomt loyal overfor kronprinsen.

Kan der altså være tale om et forsøg på at fjerne en ubetinget loyal livvagt fra kronprinsen til fordel for et af disse “rogue elements”. Måtte i så fald ses som den første spæde planlægning af et false-flag attentat mod kongehuset, – ville være en typisk Mossad op.!

Konklusion: Går man ikke ned under overfladen for at søge en forklaring dér, så virker justitsvæsenets anklage mod livvagten umiddelbart fuldkommen absurd!

Side 18 er der en stor artikel om dronningens fødselsdag. Jeg tilstår gerne at jeg fulgte temmelig meget af festdagen på fjerneren. Og som sædvanligt blev jeg irriteret over, at vi almindelige vandbærere ikke må få at vide, hvem de forskellige topfolk er, man ser defilere forbi kameraerne.

Altså: Hvad hedder de, og hvad laver de? Er det ikke i virkeligheden næsten det eneste, som de mere nøgterne af the rabble in the streets kunne have et faktuelt udbytte af at erfare fra disse timelange udsendelser? Man kender jo dog mange af topnavnene, men man – d.v.s. jeg – har i almindelighed aldrig set deres kontrafej og kropssprog, som nok ofte udsiger mere om personen end navnet alene?

Side 22-23 omtales Landbrugsminister Dan Jørgensens månedlange funktion som brugsforeningsuddeler i Hjallese på Fyn. Forekommer at være sjov idé, bravo!

(Nåe ja, pardon, nu hedder det jo ikke mere Landbrugsminister men vistnok Fødevare-Spise-Ned-I-Maven-Minister – eller sådan noget?).

Vi slutter med en vigtig meddelelse fra side 24: “Verdens mest magtfulde – Rapperen Kanye West er kåret til det menneske i verden, hvis gøren og laden vejer allertungest”. Hvor vigtig denne oplysning i virkeligheden er kan jeg dog desværre ikke udtale mig om, da jeg med sikkerhed aldrig har hørt velbemeldte VVIP’s navn før.

Men slut på lørdagens petty news, og tak til BT og McDonalds Frederiksberg for avis, husly og kaffe.

(fortsættes)

Posteres tillige på blocnotesimma.wordpress.com

Følg evt. også www.twitter.com/gamleboeger

Après nous le Déluge! (1.del)

(19.april.2015) Vi vil for idag glemme de store ting – og med store ting mener jeg lige nu de vistnok mest iøjnefaldende potentielle extinctions events: Ukraine, Fukushima og The Large Hadron Collider – og se lidt på nogle af forårets små oplevelser.

Jeg vil blot, af hensyn til almenhedens tilsyneladende grænseløse uvidenhed i disse dele fremhæve, at såfremt LHC som forventet køres op i det røde felt engang i juli md. dette år, ja så vil det i henhold til Luis Sancho fra cerntruth.wordpress.com, med omved 80% sandsynlighed blive det sidste (danske) forår I VORT SOLSYSTEM (jf. https://blocnotesimma.wordpress.com/2015/01/13/stella-nova-menneskehedens-farligste-terroristvaben-nogensinde/ ).

Og som jeg bemærkede til den elskværdige fotohandler inde hos FOTO/C i fredags – skal vi alligevel snart omkomme i en atomkrig (el.lign), så kan vi jo lige så vel forsøge at ha det lidt sjovt så længe (a blank stare – stakkels menneskebørn!). Anledningen var et (d.v.s. endnu et) af mine overgreb på min sparegris i anledning af et efter min smag interessant tilbud på en godt brugt og let defekt Leica M.4-P analogkamera.

Jeg er faktisk ikke helt klar over årgangen for dette kamerahus. Men modellen må være kommet lige efter M.5 kameraet, altså vistnok således i rækkefølgen: M.3 (1954) – M.2 – M.4 (1968?) – M.5 – M.4-2 – M.4-P. Mon ikke det placerer den lige omkring 1980?

M.4-P er interessant primært af følgende grunde: Det er den første Leica med rammesøger til 28mm og 75mm foruden de sædvanlige 35mm, 50mm, og 90mm. Endvidere siges M.4-P at være væsentlig bedre bygget end forgængeren M.4-2, som efter det oplyste skal være sjusket konstrueret.

Mange Leica-fans kunne ikke lide den anden forgænger, M.5 kameraet, på grund af dens størrelse og mere kantede facon, omend M.5 havde indbygget og koblet lysmåler, noget M.4-P desværre ikke har. Derimod har den motor-kobling, hvilket for øvrigt er wurst for mit vedkommende.

Det her omhandlede eksemplar var og er som sagt godt brugt og let defekt. “Godt brugt” betyder i dette tilfælde med skrammer og nogle mindre buler. Og “let defekt” betyder at det ene af fingergrebene forrest på kameraet mangler. Det drejer sig om den såkaldte rammevælger, hvormed man kan dreje en anden lysramme ind i søgeren, end den ramme som den aktuelt monterede optik automatisk vælger. Altså en for vistnok mange i praksis uvæsentlig funktionsforringelse.

Men alle Leica-reparationer er sikkert nærmest prohibitivt dyre, og den pågældende fotohandler valgte at sælge kameraet til en stærkt nedsat pris.

Butiksprisen for et rigtig pænt og veholdt M.4-P kamerahus ser ud til at være omtrent 5000 kr, og da min regning lyder på 1500 kr må der vel siges at være tale om et godtkøb, for så vidt kameraet måtte være funktionsmæssig nogenlunde i orden, hvilket umiddelbart synes at være tilfældet.

Både de korte og lange lukkertider ser ud til at køre rimeligt godt, ligesom søger og afstandsmåler synes at være ok. Dog er der en ganske let belægning (tåge) i det store søgervindue, troligt uden nævneværdig betydning.

Afstandsmåleren måtte efterjusteres ganske lidt, hvilket man med nogen forsigtighed godt kan gøre selv ved hjælp af en alm. skruetrækker, en lup og en lille matskive over filmåbningen. Den passer nu perfekt med mit på nuv. tidspunkit forhåndenværende eneste nogenlunde moderne normalobjektiv til Leica. Nærmere bestemt en Russisk/Ukrainsk Industar-61 52mm bl. 2,8. Det er utvivlsomt en 4-linset såkaldt Tessar-type.

Objektivet har jeg lånt fra et ligeledes Russisk/Ukrainsk kamera af mærket FED, købt af selvsamme fotohandler i fjor. Kamerahuset har en gravering på russisk, som jeg desværre ikke kan læse. (Men efter det af fotohandleren oplyste skal kameraet have tilhørt et medlem af den russiske Romanov-familie!). Objektivets monteringsgevind er 39x1mm- altså “Leica-gevind” – og kan monterets i M.4-P-husets bajonetfatning ved hjælp af en egnet overgangsring.

Der sidder nu en Agfa APX-100 sort-hvid film (rated som 160 ISO for fremkaldelse i Agfa Refinal el. lign. (Kodak D.76 el. Ilford Microphen)) i kameraet og venter på inspiration og magsvejr. Mit forstørrelsesapparat er for længst stillet op og klar til brug i køkkenet, ligesom Keld har hjulpet med at fremstille en let på-og-afmonterbar mørkelægning til køkkenvinduet.

I lørdag var det fint fotovejr, men jeg kom for skade at besøge nogle af byens loppemarkeder, som netop nu skyder op som paddehatte i en fugtig underskov.

På Lygtens loppemarked fandt jeg en lader til et ældre Mac G 4 bærbar, pris 30 kr. Langs muren til Assistens Kirkegård fandt jeg ingenting. På Frederiksberg loppemarked bag rådhuset fandt jeg et SD hukommelseskort på 2 GB for 20 kr, samt 2 Novoflex adapterringe for tilsammen 10 kr.

Hos Svalerne på Nattergalevej talte jeg med Jørgen A. Det var før han havde totalhavareret sin PC! Idag søndag middag besøgte han mig her i lejligheden, og det var efter havariet! Så vi forsøgte at lægge råd om, hvem han kunne konsultere i dén anledning.

I Paludan’s bogkasser i Fiolstræde fandt jeg for 10 kr bogen “An Introduction to Digital Image Processing” af Wayne Niblack. Forf. var gæsteprofessor på DTU i 1984-85, og da bogen er udgivt hos Strandberg i Birkerød i 1985 må den vel være udarbejdet under hans ophold i Lyngby?

Forresten er Danmark vistnok endnu globalt førende indenfor digitale bagstykker til mellemformatkameraer, navne som Hasselblad, PhaseOne, Fujifilm, Leaf (tidligere Israelsk), m.m. Forresten er bogen tænkt som en lille gave til Keld, der vistnok er ligeså skrap til Fourier-analyse (som bogen synes fuld af) som han er til at fotografere analogt.

(fortsættes)

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com

Følg evt. tillige www.twitter.com/gamleboeger

Februartaage

(22.febr.2015) Tirsdag i sidste uge afleverede to ihærdige og meget hjælpsomme flyttefolk fra Frederiksholms mit habengut her i min gamle, nu byfornyede lejlighed på Nitivej. De to elskværdige unge mennesker sled bravt med at bringe 14 af mine bogreoler op i lejligheden og så nogenlunde på deres gamle plads. Men de slap dog for at slås med 6 temmelig tunge og uhåndterlige, hvidlak Ikea-reoler (á 40-50 kg), som jeg nødigt vil have op i lejligheden igen.

Og således foranlediget mente jeg det på sin plads at fejre afslutningen på hartad to års kaos og bo-i-en-papkasse med en lille tur ned gennem Fiolstræde. Det er i skrivende stund blevet til et par store poser, mest af 20-25 kroners bøger. Men dog også incl. et par lidt dyrere fra det netop startede udsalg i Helligåndshuset. Her er nogle af fundene, Fiolstræde først:

1. ETYMOLOGIE DER NEUHOCHDEUTSCHEN SPRACHE. Af Konrad Duden. München 1893, Oskar Beck, 272 s. Rimeligt veholdt priv. halvlæder.

Bogen er inddelt i tre afsnit. Først to systematiske afsnit om orddannelsen, dels omhandlende fonetikken, dels en logisk-begrebslig del. Tredje afsnit er den engentlige, alfabetisk ordnede etymologiske ordbog. Denne del har et blankt blad for notater indsat for hvert blad ordbogstekst.

Det er altså en lidt anderledes etymologisk ordbog, og selve ordbogen udmærker sig – udover de aldersbetingede mangler og usikkerheder – ved også i vid udstrækning at medtage fremmedord. Et par eksempler:

NIBELUNG – m., mhd. Nibelunc, ahd. Nibilunc u. Nibulunc; eigtl. ein Patronymikum, also “Kind des Nebels” (d.v.s. Nebel-unge el. Taage-unge?).

PALME – f., mhd. palme, ahd. palma; v. lat. palma, eigtl. flache Hand, dann Palmzweig, wegen der Ähnlichkeit mit der flachen Hand, dann Palmbaum.

KIRMES – f., mhd. kirmësse; eigtl. Messe zur Kirchweih. (vel vor kyndelmisse?).

KANONE – f., aus ital. cannone, welches Verstärkungsform zu canna Rohr ist, also eigtl. grosses, dickes Rohr.

KAMPF – m., mhd. ebenso, ahd. champf; die früher (von Grimm, Weigand, Heyne) angenommene Entlehnung aus lat. campus (Martius) ist wohl aufzugeben. Vgl. Hildebrand in G.W.B. u. Kluge; das Wort ist german. Ursprungs, u. Grundbedeutung ist Eifer, Wetteifer.

KAISER – m., mhd. keiser, ahd. keisar; aus lat. Caesar; Kaiser ist das älteste aus dem Lat. stammende Lehnwort.

HAUBITZE – f., erst nhd.; aus böhm. haufnice “Steinschleuder”. (De fleste journalister kender nu – så vidt jeg ved – ikke forskel på en haubitz (krumbaneskyts) og en (fladbane) kanon. Men det er jo også henved 50 år siden artilleriet skød øvelsesskydninger med skarpt med 105 mm haub. på Amager, mindre end 10 km fra Rådhuspladsen. Man skød forresten i retning ind mod byen, samt hen over hovedet på observatørerne!).

GURKE – f., erst nhd., früher Agurke, ndl. Dimin. agurkje kleine Gurke, entlehnt aus poln. ogorek, böhm. okurka, welches man auf spätgriech. zurückführt, das seinerseits wieder von pers. ankhara abgeleitet wird.

Trods sin alder og beskedne omfang er bogen altså ingenlunde uden interesse, en morsom bog for en tyver.

2. DAS EUROPÄISCHE MITTELALTER – band 7: Von der Völkerwanderung bis zu den Kreuzzügen. Af Alexander von Gleichen-Russwurm. Gutenberg-Verlag Christensen & Co, Hamburg (u.å. men vist ca. 1915?). 472 s., rigt ill. Org. helshirt.

Endnu en pæn og sikkert interessant bog for ca. en tyver. Side 303 skriver forf., (der så vidt jeg husker er en efterkommer af digteren Schiller?) i forb. med omtale af Johannes Tzimiskes og Caligula bl.a.:

“Caligulas grausiger Wunsch: “Wenn doch das menschliche Geschlecht nur EINEN Kopf hätte!” ist ein scheusslicher Einfall, der uns die moralische Krankheit eines Herrschers enthüllt, dessen Allmacht durch nichts beschränkt ist, weder durch staatliche Einrichtungen, noch durch die öffentliche Meinung oder durch politische Besorgnisse oder Pflichten, noch auch durch die furcht vor göttlicher Strafe. Die Cäsaren haben den Verstand verloren, weil sie zu hoch über der Menschheit schwebten und dort einsam schwebten, weil sie sich niemand gegenüber verantwortlich fühlten …”

Men er det forresten ikke netop det, som såvel magthavere (på den ene side) som the sheeple (på den anden side) forudsættes hver for sig at have netop nu: Eet hoved?

3. KULTURGESCHICHTE DER NEUZEIT. Af Egon Friedell, 3 bind, C.H.Beck’sche München, 1927/1954. Indb. i 3 pæne og meget velholdte org. vorlagsbind i helshirting.

Dette er mit andet sæt af Friedels kulturhistorie på tysk i 3 bind. Men denne nyere er mere håndterlig end mit første eksemplar. Tillige ejer jeg nu 2 eksemplarer af samme værk trykt på india paper og indbundet i eet håndterligt bind, en af mine favorit rejselekturer. Fint køb til 20 kr pr bog.

(Jeg burde måske give en smagsprøve, men foretrækker at vente til en dansk oversættelse dukker op af kasserne).

4. KORTFATTET DANSK HAANDBOG I DE VIGTIGSTE AF AFRIKAS SPROG. Af P.Thott-Hansen. Kh, Bianco Lunos Bogtr. 1969, 532 s. indb.

Det er en imponerende viden om eksotiske, afrikanske sprog, som forf. lægger for dagen. Udover den egentlige sprogkundskab findes en mængde kulturhistoriske oplysninger i værket, og som eksempel gengiver jeg første stykke af kap. 8b “Lidt om Mandingosprogets Bambaradialekt” (s. 348):

“Det er allerede ovf. omtalt, hvorledes Mandigofolkets rige Mali (der maaske var arvtager til det historiske Ghana) i middelalderen under muhammedanske herskere havde en storhedstid, som ud over de arabiske annaler og rejseberetninger nu kun har sat sig spor i den store udbredelse af forholdsvis ensartede dialektformer, hvoraf de vigtigste nordlige (bl.a. Khassongke i Nordvest, Malinke og Bambara i midten og Dkula mod øst) alle hører til den efter begtegnelsen for talordet ti som Mande-tan (i modsætning til de forskellige Mande-fu ved sydkysten) betegnede, formentlig mindst 3 millioner tællende største gruppe, samt som et særligt Kultur-kuriosum i en nedarved skuespilkunst.

“Da Bambaradialekten fra Bamako ved den øvre Niger i vor tid er blevet kommandosprog for de under navn af Senegalskytter (tirailleurs senegalais) i begge verdenskrige af Frankrig anvendte afrikanske tropper, har denne sprogform derhos faaet stigende betydning som forstaaelsesmiddel langt ud over sit oprindelige omraade, og vi finder det derfor hensigtsmæssigt at give en kortfattet særskilt oversigt over Bambarasproget”.

Forfatterens kuriøst-arkaiske sætningsbygning behøver jeg næppe kommentere, men måske vil den være et problem for nogle moderne læsere, som ikke er opvokset med tysktimer.

5. HISTORISKE ANTEGNELSER TIL L. HOLBERGS LYSTSPIL. Ved E.C.Werlauff. 1. bind. Kh, 1838, 327 s. incl. et 10 sider langt register. Indb. i pænt samt. halvlæder.

Bogen omfatter så vidt jeg kan se kommentar til 15 lystspil, foruden indledning “Om den historiske betydning af Holbergs lystspil”, samt et tillæg.

Det er unægtelig “en sær fornøjelse” (for nu at blive i tidens stil, betyder jo “en særlig fornøjelse”) at vandre rundt i den belæste forfatters vidtløftige kommentarer. Her kun en lille smagsprøve, nærmere bestemt fodnote g. på side 221 (vedr. hellig- og sundhedskilder i kommentaren til lystspillet Kildereisen):

“En utrykt beskrivelse over Viborg-Stift angiver som forskel mellem de sjællandske og de, i antal færre, jydske sundhedskilder, at til hine (sjællandske) “både syge og sunde tager hen på visse hellige aftener og dage, som til et offentligt marked, hvor også holdes fal (til fals) al slags ædende og drikkende vare, men her (i Jylland) kommer ikkun de som have bræk eller svaghed”. Under 22.febr. 1645 fik en borger i Hillerød tilladelse at holde øl fal (til fals) i Reide- og Annise-Byer (sønden for Helenekilde beliggende), på den tid da folk besøgte denne kilde”.

—————-

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com
Følg evt. også http://www.twitter.com/gamleboeger

STELLA NOVA eller Menneskehedens farligste terroristvåben nogensinde?

“The world will not be destroyed by those who do evil, but by those who watch them without doing anything”. A. Einstein

(13.01.2015/13.7.2014) Det siges, at forbundskansler fru Merkel er en af de store fortalere for dommedagsbomben kendt under navnet THE LARGE HADRON COLLIDER, ved CERN i Geneve. Jeg burde vist have sagt fru dr. Merkel, for fru Merkel skal være fysiker af uddannelse, hvilket måske er med til at forklare hendes kærlighed for mastodontmaskinen: “The largest machine ever built by man” – 27 km i omkreds og sine steder højere end et 5-etagers hus!

Via hjemmesiderne http://aanirfan.blogspot.com/ samt http://thirteenthmonkey.blogspot.com/ har jeg fundet http://cerntruth.wordpress.com/, hvis forfatter LUIS SANCHO præsenteres nedenfor. Han er efter det oplyste topvidenskabsmand indenfor en af de mest moderne grene af den teoretiske fysik (kompleksitet og kaosteori?).

Jeg har forsøgt at samle et udvalg af Luis Sancho’s tanker fra ovennævnte blog. Jeg henviser iøvrigt den ærede læser til selv at besøge bloggen, der antagelig er unik som kilde til sagkyndig, ærlig og ucensureret information (så vidt jeg forstår til fri afbenyttelse) om emnet LHC.

Skulle jeg som lægmand i ganske få ord gengive mit umiddelbare indtryk efter læsningen af en god del af den omfattende blog, ville det lyde sådan:

The Large Hadron Collider bør opfattes som en kæmpemæssig bombe. A gigantic nuclear weapon of mass destruction.

Faktisk er denne bombe så potent, at den må forventes uden problemer at kunne forstøve ikke blot Geneve og omegn, resp. Schweiz, resp. hele Europa – men ganske enkelt hele jordkloden! (og tænkeligt vort solsystem?). Hvordan det kan forløbe i alle detaljer er næppe helt klart, man forstår ganske enkelt endnu ikke alle processerne i en (super)nova (jf. f.eks. Illustreret Videnskab 6/2014). Men ét scenarie medfører, at jorden imploderer til at fylde ca. 15 km i diameter (en såkaldt neutronstjerne?). Et andet scenario indebærer, at vor jord kollapser til ca. 3 cm i diameter (et sort hul? – eller “black star” bestående af sub-neutron “strangelets” eller “strange-liquid-particles”)!

Dette, siger forfatteren, vil med ovevejende sandsynlighed ske, når den kraft hvormed man “smadrer” ikke bare elektroner men atomkerner (protoner) sammen med lysets hastighed i den 27 km lange supermagnet overskrider ca. 10 Tev (tera-elektronvolt, 1000 milliarder ev), hvilket forventes at ske i løbet af marts 2015.

LHC beskrives også som en døds-maskine i den forstand, at den skal studere hvad der sker, når man ødelægger, destruerer, smadrer, “dræber” det stof, verden er bygget af. Som jeg umiddelbart har forstået det, dannes der i denne proces og når energien er høj nok bl.a. noget man kalder strange quarks/strangelets (strange liquid particles, altså en komprimeret quark-suppe), som bl.a. udmærker sig ved dels at være meget tunge og dels ude af balance (bl.a. ladningsmæssigt?), d.v.s. usymmetriske, således at de med rasende fart og energi søger at kompensere denne usymmetri samt bl.a. qua sin kæmpemæssige masse (d.v.s. vægtfylde) suger omgivelserne til sig. Man kalder partiklerne “strange”, fordi man har opfattet det som meget mærkeligt, at disse partikler har vist sig at være meget mere langlivede – og dermed meget farligere – end forventet.

En nuklear bombe på over 25 km i omkreds er jo naturligvis uhyrlig stor. Men der er også her tale om en bombe så at sige i galaktisk målestok, altså en bombe, som vil være til fare for og en trussel for vore umiddelbare galaktiske omgivelser.En nova eller super-nova eksplosion – hvorom der her efter det oplyste kan blive tale – vil som bekendt under uheldige omstændigheder kunne sterilisere en eller flere sine nærmeste kosmiske naboer, d.v.s. solsystemer indenfor nogle få lysår (et lysår er ca. 10.000 milliarder km). Så det er potente sager, vore (autistiske?) videnskabsmænd leger med nede i Geneve.

Som bekendt var de første hidtil kendte nuklear-bomber også af ganske store fysiske dimensioner, både atombomben og brintbomben. Bemærk, at disse bomber også opnåede deres sprængkraft ved at “smadre” atomer så hårdt sammen, at det resulterede i en fusion eller en fission. For brintbombens vedkommende måtte man endog anvende en atombombe som accellerator, for at opnå kraft nok i sammenstødene. Men i LHC overgås denne kraft vistnok med flere størrelsesordner.

———————

For en snes år siden korresponderede jeg med en af min mors mange, dengang endnu levende kusiner. Hun havde dengang taget afsked som sproglærer i Frederiksberg og taget ophold på sin families hjemegn Nordenfjords.

Jeg kan huske, at jeg i en eller anden anledning sammenlignede den om sig gribende, allerede dengang mere og mere hyperaktive telekommunikation med det, der (bl.a.) sker i det indre af en stjerne, som “går supernova”. Et infernalsk bombardement af elektromagnetisk energi og neutrinos hid og did.

Hvorfor jeg fandt på at bruge netop det billede, husker jeg ikke helt. Tænkeligt havde jeg netop læst noget populærvidenskabeligt om supernova. Men forhåbentlig skyldes mit valg dengang IKKE en forudanelse af, at det – ikke kun på det åndelige plan men også rent fysisk – kunne gå hen at blive jordens skæbne i en ikke ret fjern fremtid at “gå supernova”.

For hver gang jeg læser LUIS SANCHO’s redegørelse for forholdene, bliver jeg stedste mere imponeret af forfatterens åndsevner. Han er yderst skarp og videnskabelig. Han har empati og ansvarlighed. Utvivlsomt et – ikke mindst i vor tid – sjældent menneske i mere end een henseende. Og han mener, og kan synes jeg desværre også argumentere ret overbevisende for, at jorden med temmelig stor sandsynlighed vil “gå supernova”, når LHC om et par måneder (d.v.s. engang i marts 2015) køres op i det røde felt, d.v.s. over 10 TeraElektronvolt (der nævnes nu 13 TeV).

I så fald har Du, ærede læser, ligesom alle os andre, i skrivende stund max. ca. 3 måneder – og måske kun 2 – til at “leve resten af dit liv”. Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at vor exit antageligt vil være så hurtig, at vi næppe vil opdage noget.

Prosit Neujahr – and no kidding!

Her er nogle supplerende udtog fra Luis Sancho’s hjemmeside (kun ganske let redigeret). Vg. besøg hans hjemmeside http://cerntruth.wordpress.com/ for mere detaljeret og udførlig information.

“For the first time in History mankind has built a machine-weapon, able to destroy this planet. The LHC is an accelerator, a type of machine evolved during the cold war to rehearse small nuclear explosions, which could be used by the military as a sample of future Nuclear Bombs, and by researchers to explore the simplest forms of energy and particles that compose the Universe. After the cold war ended, Russia and America put an end to the astronomical costs of those machine-weapons, but Europe, with the new ‘marketing’ of ‘peaceful use’ (similar to our ‘peace forces’ in ‘humanitarian missions’ in Afghanistan) took the industry of accelerators a step further.

The result is the Large Hadron Collider, a 7 teravolt, superconductive, superfluid ‘quark cannon’. which will mass together the densest, most attractive substance of the Universe, quarks, to explore the formation of quark-gluon liquids, the explosives, responsible of cosmic annihilations, such as Novas, Super-novas and perhaps the hypothetical big-bang of the Universe.

“This is something people seem to have completely forgotten. Nuclear Physicists make weapons and then discover ‘things’ which are mostly irrelevant for the ‘big picture’ of the Universe, studied by astrophysicists, philosophers of science and in this century, complex and system scientists, which fusion biological and physical laws in a veritable theory of Unification.

“A fundamental error of Humanity regarding Nuclear Physicists is NOT to realize that they are neither the avant garde of scientific research (we, Complex theorists, like Mr. Rossler and myself, who have fusioned the laws of biology and physics, of Darwin and Einstein are), nor they are idealist scientists, but they act and respond to their worldly profession, which is to make weapons. And so their character, duplicity and obsession with death is self-similar to that of the military that ‘defend’ our nations but often ruin them causing unnecessary wars.

“In 2015, when protons collide and according to 90% of physicists polled, they will form black holes at LHC. So far by ‘accident’, the LHC has been working at 1/2 its potency, below the 10 Tev barrier needed to create them. But in 2015 the machine finally – alas! we had 7 years of happiness and life without risk – will collide protons over 14 Tev.

“And if strings exist they will be formed and 9 out of 10 physicists including me and Hawking, think they do. So the chances are 90%.

“Then a ± symbol will decide the fate of the world. If Einstein and the Universe is right you will die.

“If Hawking can kill his grand-father you will live.

“So wait for 2015, to see if we go back in time, break the laws of entropy and survive.

“Or if the Universe keep following its laws and then Einstein is vindicated. And you will evaporate because…

‘Those who impose truth with power are the laugh of the gods’. A.Einstein

“Update 12th October. Paper confirming ice-9 reaction. [ Phys. Rev. Lett. 105 141101.]

“Strange quark star versus neutron star.

“In a new article at physics world physicists finally acknowledge that CERN will produce strangelets. This was taboo but perhaps the success of this release commented in alternative media outlets has opened the Pandora Box. The article recognizes that the LHC will produce them, and that they can cause an ice-9 reaction, converting the iron core of the Earth into a strange star, because strangelets are more stable than normal matter (the article refers to neutron stars, made of neutrons with a cover of iron, but obviously will produce the same effect if they fall to the iron core of the Earth).

Yet what astonishes the reader is that after recognizing those dangers, the cold-hearted researchers eagerly expect their production at CERN to further advance their career and prove the thesis of their paper. This astounding irresponsibility is at the core of all what is wrong at CERN and the people that back those experiments. Nothing matters in the ‘rat race’ of scholar papers, in the competition to ‘achieve’ the Nobel Prize, the grant, the recognition of a minor discovery, even the high chances of extinguishing Earth. Selfishness reaches a ‘surrealist’ twist.

“Indeed – and this is truly what blowed up my mind as an activist – not only nuclear physicists are willing to take the risk of human extinction, as they have always done for profits or fame (nuclear war race) – but most of mankind has been so easily cheated with the propaganda about the Higgs that it will go along sacrificing their lives, the future of their sons, everything in this planet for a fairy tale called the Higgs – a particle rather irrelevant to explain anything but precisely the creation of quark condensates.

“But soon the biggest terrorist team ever assembled in History, the physicists at CERN will start production of the most dangerous substance of the Universe, the primordial quark gluon soup that exploded in a big-bang all the matter of a previous Universe.

“But nothing will be done to stop them. Because those are our home made terrorists, German Technocrats to the service of the SS (Strange Science) – One Rolf Hauer, who affirms with stone face that this astounding irresponsibility is a ‘great leap forward’ for mankind; one John Ellis, who organizes parties of the end of the world; one Stephen Hawking, who puts mankind to test and laughs at it in public, saying that if he is wrong and Einstein is right, we shall all become spaguetti.

“Unfortunately, the most advanced theoretical research on strangelets (the work of Peng & Chen from the Chinese Institute of High Energy Physics) shows that strangelets, once formed, could start a chain reaction that would catalyze the conversion of the Earth into a 15 kilometer rock.

“But there is even a faster, more scary possibility… that the first strangelet fissions into smaller pieces that will grow again, starting a nuclear reaction called ‘ice-9′, exploding the Earth into a super-nova in a matter of seconds.

“Plainly speaking our arrogance and ignorance of the laws of the Universe go together to accelerate our demise. If we were ignorant but humble we just wouldn’t take the risk. If physicists knew as much as they pretend to know, instead of being stuck in a single arrow of time (energy), and a simple mathematical analysis of reality (not the fractal Non-Euclidean equations and dual arrows of energy and information we use in complexity), they would simply not need CERN, as they would understand and resolve as we have done in Complexity all the questions the quark cannon pretends to study.

“Now the way you can explain all this with mathematics varies, as languages are always inflationary mirrors of information that can see from several perspective the same single Universe – in the same way you can call a blonde, fair, and other synonymous:

“You can use the mathematics of classic Einstein, or Top quark strong force theory, or this writer’s model of the 5th dimension of space-time and its fractal scales, or use string theory and new dimensions.

“They are all different human linguistic approaches to the same phenomena: the birth of a top predator black hole or top star.

“Yet if a ‘minor ‘genocide happens, if the innocent electricians and youngsters working at CERN, who ignore what their leaders know, if the people of Geneva die in an atomic explosion (in case the strangelet and black hole become unstable, they will be transformed, E=Mc2, into the biggest nuclear explosion ever, but won’t destroy the Earth), Mr. R.H. who prudently moved to Tokyo, the day the LHC made the first collisions, ‘just in case’, should be tried for mass murder with John Ellis and the rest of the people responsible of this cover up of Mr. Einstein’s work and the laws of strangelets, which they perfectly know, as those documents show, and yet have hidden to the public and the ‘sheeple’ press.

“2 things I deem infinite, the Universe and the stupidity of man; and I am not sure of the former’. A. Einstein

Hvordan er det forøvrigt med sikkerheden i CERN/LHC? Er dette – menneskehedens farligste terroristvåben nogensinde – sikret og bevogtet af millitær magt mod evt. terroristbander som f.eks. ISIL?.

Men hvad hører jeg? Sagde en eller anden af de ærede læsere – snik, snak og paranoia?

I så fald må jeg ærbødigst ripostere, at det jo ikke kun er i Silicon Valley at der kan forekomme farer, som man må være meget opmærksom på efter den derværende devise “only the paranoid survive”. To aktuelle eksempler – Fukushima og LHC:

Havde de i Japan for Fukushima ansvarlige været en smule mere “paranoide”, så havde det japanske folk måske beholdt sit smukke Japan lidt længere, end der nu synes at være udsigt til (se evt. videre på www.enenews.com ).

Og The Large Hadron Collider incl. dens muligvis for størstedelen hel- eller halvautistiske, og derfor i det højeste halvvejs voksne, videnskabsmænd og managers. Som tilmed formodentlig kun er brøstfældigt sikret mod væbnede overfald? En yderst farlig coctail, som det synes.

Det synes idet hele taget som om menneskeheden kunne stå ved en ødesdiger, inpassabel milepæl, som vi har ladet os manøvrere hen imod ad lange og kringlede “highways and byways”.

Sagen er vistnok, at vore politiske ledere – bl.a. kva den nu næsten globalt ensartede rekrutterings procedure – langt hen ad vejen er så ensrettede i forudsætninger og evner, at den opståede problemstilling vil være uløseligt. Vi synes at være havnet i en blindgyde.

Såfremt det nemlig er korrekt som formodet, at hovedparten af vore politiske magthavere nu er af en udpræget asperger-autistisk type, så har vi tænkeligt et uløseligt problem f.eks. med hensyn til LHC.

De politiske magthavere vil jo ingen mulighed have for at gennemskue de avancerede teoretiske, fysisk-matematisk beregninger som viser, hvorvidt LHC er en dommedagsbombe eller ej.

Men man burde ubetinget være i stand til at bedømme, om fortalerne for, resp. modstanderne mod ekstremt farlige våben som f.eks. LHC er ven eller fjende. Altså om der, på godt dansk, er tale om hædersmænd eller kæltringer.

Og her er vi ved det afgørende faktum, som måske vil blive menneskebørnenes undergang: asperger-autister er i hovedsagen ude af stand til at skelne ven fra fjende. De ved i almindelighed ikke om de står overfor en kjæltring eller en hædersmand.

De opfatter derfor enhver uenighed eller kritik som uakceptabel troublemaking. De forstår ikke, at feedback er nødvendig og kritik og/eller uenighed kan være velment, ment som en hjælp. Ethvert komplekst, dynamisk system uden EFFEKTIV feed-back går uundgåeligt i selvsving og crasher!

De fornemmer netop ikke om man er ven eller fjende. Derfor også wholesale offensiven mod ytringsfriheden og andre demokratiske rettigheder. For når man ikke kan afgøre om befolkningen bruger sine friheds- og ytringsrettigheder som ven eller fjende, – ja så er der jo intet andet at gøre end at kort og godt at forbyde det hele, herunder bevægelsesfrihed (total-ovevågning) og ytringsfrihed (lukning af enhver kritisk røst, som det f.eks. skete med min blog imma.smartlog.dk, da jeg d. 18.6. i fjor ville postere det ironisk/satiriske indlæg Krig, krig, krig!).

——————————

Hvad der vil ske med solen og resten af solsysstemet, når og hvis jorden bliver en (super)nova har jeg ikke konkret viden om. Men en (super)nova-ildkugle når vistnok (typisk?) op på 300 mio. km i diameter, altså det samme som jordbanens diameter. I mine øren lyder det derfor som om det meste af solsystemet vil blive udslettet. Og i så fald vil jorden i en kort tid blive synlig fra vore nabo-galakser med selv svage kikkerter, f.eks. Andromeda, som en STELLA NOVA.

Links:

http://cerntruth.wordpress.com/

https://blocnotesimma.wordpress.com/2014/07/14/the-large-hadron-collider/

https://blocnotesimma.wordpress.com/2014/07/24/a-distant-roar-and-haziness/

Dr. Johnson. Thomas Carlyle. Viggo Rivad.

(11.jan.2015) Forrige søndag fik vi lejere nøglerne til vores nu moderniserede lejlighed på Nitivej, som vi kan begynde at flytte tilbage i næstkommende torsdag.

Ikke desto mindre mente jeg det legitimt at besøge de tvende hollandske bogudsalg her i byen også i indeværende uge, hvor bøgerne har kostet 5 kr både i Fiolstræde og Helligåndshuset.

I fredags hjembragte jeg derfor en større bunke bøger fra Vangsgaards, hvoraf de fleste dog allerede nu er pakket og klargjort til den forestående flytning. Jeg har derfor kun 2 titler liggende her foran mig, som jeg vil omtale om lidt. Jeg vil dog forinden lige nævne, at jeg idag søndag hjembragte 12 stk 5-kroners bøger fra det nu afsluttede udsalg i Helligåndshuset (ved Forum Antikvariats foranstaltning), jf. nedenfor.

1. DR. JOHNSON OG HANS MUNTRE ENGLAND. Af Mogens Knudsen. ASA’s forlag, Slagelse, 1945. 200 s.

Der er tale om et pænt hæftet eksemplar, uopskåret og altså ulæst. Min interesse for forf. skyldes mest hans virke som banebrydende leksikograf. Hans store engelske ordbog, udarbejdet i årene 1747-55, gjorde ham berømt i sin samtid som “dictionary-Johnson”. Desværre har jeg aldrig haft lejlighed til at se eller bruge ordbogen (omend den sikkert findes i førsteudgaven på Det Kgl. Bibl.?).

Men Johnson har åbenbart haft andre talenter end ordbogsforfatterens. Bogens 13 kapitler (foruden bibliografi) har overskrifterne: Myten om Dr. Johnson – Opbrud fra Lichfield – Grub Street – Borger i London – Litterær Karriere – I Vennernes kreds – James Boswell, Esq. – Selskabsmanden Johnson – John Bull og den følsomme Smag – Adel og Borgerskab – Politisk Gæstespil – Filosoffen paa Rejse – Sidste leveaar.

Om forfatteren, den senere forlagsdirektør for Gyldendal, Mogens Knudsen (årg. 1919) skriver Jens Kistrup i Dansk Biografisk Leksikon bl.a.: (Men) ellers har han i sin skribentvirksomhed fortrinsvis dyrket mindre aktuelle emner på grænsen mellem litteraturhistorien og kulturhistorien – bl.a. i “Dr. Johnson og hans muntre England”, 1945 (ny lidt ændret udg. 1964)”.

“Samtidig blev der i 60erne og 70erne tale om en øget politisering af litteraturen hvad der satte sig spor i forlagets almindelige udgivelser, men specielt i dets litterære tidsskrift Vindrosen”. Måske tør det formodes, at den “ny lidt ændrede udg.” ligeledes er gjort lidt mere politisk korrekt efter tidens krav? Men den her foreliggende 1. udg. skulle altså i så fald måske være den ægte vare.

2. FORFATTERBOGEN. Udg. af Dansk Forfatterforening. Nordisk forlag, Kh, 1898. 132 s. Hæftet.

Af de knap 30 kapitler og afsnit kan nævnes:

Om H.V.Kaalund hjemme og ude. Af S.Schandorph – Fra min Ungdom. Af Thor Lange – Lidt Litterær topografi: Hanherrederne. Af Johan Skjoldborg – Sydfyn. Vesterskjerninge og Omegn. Af Peder R. Møller – Fra et sogn i Nestvedegnen. Af Niels K. Kristensen.

Men der er som sagt meget andet, og mange ville sikkert kunne finde noget af interesse. Iøvrigt kan bogen næppe være vanskelig at finde, idet oplaget var ikke mindre end 3200 exp.

Fra Helligåndshuset hjembragte jeg idag søndag bl.a..

3. RELIGIONERNA I HISTORIA OCH NUTID. Af Helmer Ringgren og Åke V. Ström. 5. udg. Stockholm, Verbum, 1957/1970. 490 s., (hvoraf 23 s. register). Helshirting (forlagsbind?).

Fra forordet citeres (idet jeg gengiver de for vort tastatur besværlige svenske dobbeltvokaler ved de tilsvarende danske æ og ø):

“Efterføljande framstællning av værldens alla religioner har allmænfattlig form men gør anspråk på att vara en sammanfattning av det innevarande vetenskapliga forskningslæget på de olika områdena. Att i denna specialiseringens tid ge ut en sådan bok med endast två førfattare, ær utan tvivel ett djærvt føretag, men vi har tagit risken hærvidlag i førhoppning om vissa vinster i fråga om enhetlighed och samsyn.”

Der synes umiddelbart at være tale om en både indholdsrig og praktisk oversigt, som næppe lader noget derhen hørende begreb ubehandlet, og som altså sikkert er meget brugbar som opslagsbog, også takket være det omfattende register (og litteraturhenvisninger). Desværre er eksemplaret noget indstreget.

4. MELLEM FRANSKE KAMMERATER. UNGDOMSERINDRINGER af Wm. Carstensen. København, 1894, Ernst Bojesen, 319 s., smukt indb. i halvlæder.

Søofficeren, politikeren og forfatteren William Carstensen, f. i Algier 1828, d. 1909, omtales i Dansk Biografisk Håndleksikon bl.a. således (v. kontraadmiral Garde):

“Han deltog i begge slesvigske krige, 1864 på “Hejmdal” ved Helgoland. Som ung så han sig vidt om i Verden i fransk og russisk orlogstjeneste, og erhvervede sig ret enestående sprogkundskaber og erfaring. Han var en fuldendt verdensmand, men bag det soignerede og verdensmandsmæssige ydre bankede der et varmt hjerte, hvilket mangen menig, der har tjent under ham, med glæde vil bevidne. – I 22 år var han chef for Kadetskolen og ledede som en beundret chef de vordende søofficerers uddannelse. Desværre for marinen blev han politiker. – Han øvede en livlig forfattervirksomhed og har udgivet flere fornøjelige, velskrevne bøger, dels noveller, dels memoirer.”

Jeg gengiver nogle få af kapitlernes overskrifter:

Hvorledes jeg kom i fransk tjeneste – På vej til Toulon – Præsidentens besøg i Toulon – I Rio Janeiro – Valparaiso – En Mineby – Krimkrigen nærmer sig – Angrebet på Petropavlovsk – San-Francisco.

Man ser, at forf. ganske rigtigt har været vidt omkring.

5. H. TAINE – SA VIE ET SA CORRESPONDANCE. Correspondance de jeunesse 1847-1853. Paris, Hachette, 1902, 372 s. Slidt halvlæder med Studentersamfundets stempel.

I sidste indlæg omtalte jeg H. Taines bog om den romerske historiker Titus Livius. Det foreliggende 1. bind af værket indeholder, bortset fra en halv snes sider med indledning, udelukkende breve vedr. tidsrummet ca. 1847 – ca. 1853.

De fire afsnit har overskrifterne L’ENFANCE ET L’EDUCATION – L’ECOLE NORMALE – L’ANNEE DE PROFESSORAT – RETOUR A PARIS-SOUTENANCE DES THESES.

6. THOMAS CARLYLE. Af Paul Hensel. Stuttgart, 1901, Frommanns-Hauff, 212 s. Pænt indb. i halvshirting (forlagsbind?).

Første side af Kapitel 1. har overskriften ANFÄNGE og begynder således:

“Thomas Carlyle wurde am 4. Dezember 1795 zu Ecclefechan (Grafschaft Dumfries) in Schottland geboren. Seine Familie war urspruenglich auf der englischen Seite der Grenzlinie angesessen, aber deshalb Carlyle nicht als Schotten ansehen zu wollen, waere ungerechtfertigt. Auf beiden Seiten der Grenze sass derselbe zaehe, ausdauernde, wortkarge menschenschlag, der alle Kennzeichen der Schotten des Tieflandes zeigt und sich von den englaendern fast noch mehr unterscheidet als von den gaelischen Bewohnern der Hochlande.

“Wie seine Sprache, die in Wortschatz und Aussprache sich viel mehr an das Deutsche anlehnt, als es das englische mit seiner verhaeltnismaessig starken Beimischung normannisch-franzoesischer Worte thut, so ist auch der Volkscharakter viel freier von fremden Bestandteilen und hat sich die eigenart des niederdeutschen Stammes reiner bewahrt.

“Die roemische Kultur hat hier weniger sichtbare Spuren zurueckgelassen; die normannische Invasion hat bis hierhin nicht gebrandet. In den Jahrhunderte langen Kaempfen gegen das uebermaechtige England einerseits, die raeuberischen Bewohner des Hochlandes andererseits, im Kampf mit dem kaerglichen Boden, der so sehr von den gesegneten Fluren Englands absticht, wuchs hier en trotziges, arbeitsames und sparsames Geschlecht empor, das von der Welt wenig Freude und wenig gueter zu erwarten hatte, und dem die puenktlichtste Pflichterfuellung, die schweigende ergebung in den Willen gottes zur zweiten natur wurde.”

Bogen er sat med alm. latinske typer og er pæn og velholdt, uden indstregninger. Men tysksproget, videnskabelig litteratur er åbenbart nu MEGET mindre efterspurgt end i mine gymnasieår.

7. GADS DANSKE BIBEL LEKSIKON. Red. af Eduard Nielsen og Bent Noack. Kh, 1981. Hæftet i 3 bind, ialt lidt over 1200 sider.
(Udgivelsen forekommer tillige indbundet i 2 bind).

Værket er jo ingen sjældenhed, og vil være kendt af mange. Det er en selvfølge, at den lange liste af højt kvalificerede forfattere (ialt 26) giver ordentlig besked i de for langt størsteparten signerede artikler. Som eksempel kan anføres (med udeladelse af bibelhenvisninger):

FØNIKS. En havn på sydsiden af Kreta. Under Paulus’ rejse til Rom søgte man forgæves denne havn for at overvintre. Havnens nøjagtige beliggenhed har ikke kunnet fastslås (ej signeret).

FØNIKSFUGLEN. Er en fabelfugl af orientalsk (ægyptisk) herkomst. Som hellig fugl i Heliopolis blev den tidligt sat i forbindelse med solguden RE og kom til at spille en ikke ubetydelig rolle i det gamle Ægyptens religiøse forestillinger. I den græske overlevering fremhæves den særlig som den fugl, der opstod af faderens aske og levede længe (500 år hos f.eks. Herodot) en forestilling, der også synes at gå tilbage til Ægypten. I det hebr. ord HOL mener man (især den jødiske tradition) at finde en hentydning til Føniksfuglen. (Sign. JPA – professor, dr.phil. Jes Peter Asmussen).

Uagtet værket ofte ses på udsalgene, og ofte indbundet, er det dog alligevel meget at få for 15 kr.

8. 101 DANSKE BILLEDKUNSTNERE. Udvalgt og fotograferet af VIGGO RIVAD. København, 2004, Palle Fogtdal (upagineret). Kasseret biblioteksbog, men pæn og velholdt.

Jeg har truffet Viggo Rivad et par gange i det københavnske fotomiljø, men kender ham iøvrigt ikke personligt. Han var vist udelukkende Leica-fotograf, og jeg formoder alle de her foreliggende 101 sort-hvide portrætbilleder er Leica-optagelser.

Billederne er gengivet omtrent i 18×24 cm, et foto på hver side og uden tekst udover den portrætterede kunstners navn. Bagerst er den enkelte kunstner omtalt efter Blå-Bog koncept i alfabetisk rækkefølge, altså med kun rent faktuelle oplysninger.

Man kunne derfor godt savne en kort karakteristik af den pågældende kunstner af en kompetent kunstkritiker. Men alligevel har bogen stor værdi som opslagsbog, når man måtte ønske konkret oplysning om en af de omtalte kunstnere.

Udover Viggo Rivad selv, der er afbildet som bogens nr. 101, er der vistnok kun optaget 4 fotografer, nemlig.

FIE JOHANSEN – som jeg iøvrigt ikke kender. Hun oplyses at være eller have været fotolærer på bl.a. Fatamorgana.

KIRSTEN KLEIN – den bekendte Leica-landskabsfotograf fra Mors. Hun har fået lov at holde sin kære Leica M5 (vist med normalobjektiv 50mm Summicron?), men jeg formoder hun nu arbejder digitalt. Hun bliver vist 70 iår?

KRASS CLEMENT – har ligeledes fået lov at støtte sig til sit kamera (som dog p.g.a. bevægelsesuskarphed ikke kan identificeres). Han er fotograferet i mørkekammeret ved siden af sin Focomat 1-c (jeg formoder det må være en 1-c, omend jeg ikke kan se color-filterskuffen). Han synes dog at have mere end eet forstørrelsesapparat (man kan vistnok se hjørnet af endnu en bundplade?), måske kunne det være den nyere Leitz med b-w hoved? Han bliver vist 69 i år?

Jeg har et par af Krass Clements bøger, som jeg sætter stor pris på.

KELD HELMER-PETERSEN. Jeg er ikke klar over om han lever endnu, i givet fald ville han være omtrent 85 år gl. Vistnok en af danmarks internationalt mest kendte fotografer?

Generelt kan det vel diskuteres, om en fotobog om billedkunstnere burde være med farver eller som her kun sort-hvid. En del af disse kunstnere er jo sikkert hypersensitive for farver og farvenuancer? Men forenklingen af udtrykket i og med at man udelukker farveparameteren gør det nok lettere at koncentrere billedet om personen.

Viggo Rivads billeder er med hensyn til komposition og teknik, og højst med en enkelt undtagelse, af høj klasse. En fin bog for 5 kroner!

(posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com )

Følg mig tillige på www.twitter.com/gamleboeger